Antallet af episoder med vold og trusler i kriminalforsorgen er faldet 40 procent på fem år. I samme periode er antallet af indsatte steget med 18 procent.

Antallet af indsatte i de danske fængsler har ikke været højere siden årene efter 2. verdenskrig.

Alligevel er antallet af episoder med vold og trusler mod kriminalforsorgens personale nedbragt til det laveste niveau siden 2017, hvor antallet af episoder var på sit højeste. Faldet er resultatet af kriminalforsorgens systematiske og målrettede arbejde med at nedbringe vold og trusler.

Konkret er antallet af episoder med vold og trusler faldet fra 679 i 2017 til 402 i 2021– et fald på 40 procent.

Faldet er sket samtidig med, at antallet af indsatte i kriminalforsorgen i samme periode er steget med 18 procent.

I juni 2016 blev et nyt registreringsmodul implementeret sammen med en generel opstramning af registreringspraksis, i overensstemmelse med beslutning om nultolerance i forhold til vold og trusler. Data før 2017 kan derfor kun sammenlignes med efterfølgende år med forbehold herfor.
I juni 2016 blev et nyt registreringsmodul implementeret sammen med en generel opstramning af registreringspraksis, i overensstemmelse med beslutning om nultolerance i forhold til vold og trusler. Data før 2017 kan derfor kun sammenlignes med efterfølgende år med forbehold herfor.

Faldet i episoder er resultatet af et langsigtet arbejde med at identificere problemerne og igangsætte forebyggende indsatser.

Indsatserne tager udgangspunkt i, at kriminalforsorgen i 2015 indførte en nultolerance over for vold og trusler mod ansatte. Nultolerancen betyder, at alle strafbare episoder mod ansatte politianmeldes. Derudover er der indført skærpede disciplinære sanktioner, heriblandt at indsatte, der overfalder personalet, overføres til afdelinger med højere sikkerhed. I kriminalforsorgens flerårsaftale fra december 2021 er det derudover besluttet, at straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner fordobles for at højne trygheden og sikkerheden.

Kriminalforsorgen har et massivt fokus på at tage hånd om de ansattes trivsel og arbejdsmiljø. Nedbringelse af vold og trusler er ét vigtigt element i at forebygge arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Andre vigtige tiltag er, at dialogen mellem leder og medarbejder er styrket, at der tilbydes forebyggelsessamtaler med en psykolog, og at der er etableret et internt kriseberedskab med støtte til ramte medarbejdere ved særligt voldsomme hændelser. Også støtteforløb til sygemeldte og netværk til tilskadekomne er etableret og prioriteret. Kriminalforsorgen vil derudover tilbyde alle medarbejdere med kontakt til indsatte og klienter supervision, ligesom der vil blive etableret et internt psykologkorps, der kan bistå med trivsels- og arbejdsmiljøtiltag.

Sideløbende er medarbejdernes sikkerhed i fritiden blevet højnet. Blandt andet er der etableret myndighedsbeskyttelse for kriminalforsorgens uniformerede medarbejdere ved retssager, og de ansattes sikkerhed er styrket ved, at de kun anvender fornavn og tjenestenummer på arbejdet.