Den 30. august starter Fredericia Bibliotek i samarbejde med UngFredericia en ny læseklub på for unge mellem 13 – 17 år.


Læser eller lytter du til mange bøger, og vil du gerne dele din oplevelse og læseglæde med andre? Så er denne læseklub helt sikkert noget for dig!
Her møder du andre bogelskere og får rig mulighed for at snakke om dine læseoplevelser på nye, sjove og fantasifulde måder.

Hvad laver vi i klubben?


Møderne starter hver gang med bordet rundt. Alle, der har lyst, får lov at fortælle om den bog, de læser lige nu eller lige er blevet færdig med. Vi vil have forskellige temaer, som klubbens medlemmer i høj grad er med til at bestemme. Det kan være fanfiktion, booktrailers, bare læse sammen hver for sig og meget andet. Vi slutter hvert møde med at se de nyeste bøger på biblioteket og giver tid til at låne bøger med hjem.


Vores fokus i bogklubben er, at alt hvad vi laver, handler om litteratur, at der ALDRIG er lektier for og der vil altid være snacks og hyggeligt at være. Det handler ikke om læseniveau, eller hvor mange bøger du læser, alle kan bidrage der, hvor de er.


Tilmelding er nødvendig til Signe Johansson Jørgensen, enten på mail: signe.jorgensen@fredericia.dk eller sms 22940322. Du er også meget velkommen til at kontakte Signe for øvrige spørgsmål.