Den 29. august afholdes det traditionsrige Hannerupløbet i Fredericia. Venstres lokalafdeling, har tilmeldt sig stafetten til løbet, hvor de deltager med Peder Tind, Niels Martin Vind og Pernelle Jensen, og de er klar til at udfordre de andre lokale partier.

Før sommerferien kom Venstres lokalafdeling med et sundhedsudspil i Fredericia, og nu laver partiet en sjov gimmick, da de stiller op til stafetten i Hannerupløbet, hvor stafetten er 3×5 kilometer.

– Vi kommer til at løbe fem kilometer stafetten og håber, at så mange borgere som mulig støtter op om løbet, der er en stor tradition i Fredericia. Vi håber også at se andre politiske partier stille op i stafetten, og vi er klar til at udfordre Socialdemokratiet til en duel, siger Peder Tind med et smil på læben.

I alt er der seks forskellige løb man kan tilmelde sig. En distance på fem kilometer, ti kilometer, 21 kilometer, 3×5 kilometer stafet, syv kilometer trail eller walk på 6,5 kilometer, og dertil kommer et løb for både børn og handicappede. 

På den lettere kuperede rundstrækning på fem kilometer gennemløber man den op til fire gange, og ved halvmaratonet er der indlagt en lille prolog. Underlaget på rundstrækningen er dels asfalt, og dels fast skovvej. Trail løbes hovedsageligt på singletrack i skoven, dog med omkring 150 meter på asfalt.

[bsa_pro_ad_space id=6]