Det har længe været en stående vittighed, at byrådsmøder i Fredericia Kommune mere bar præg af gammelkommunistiske partikongresser end traditionel politisk debat. Tog man til et byrådsmøde, var sandsynligheden for at høre andet end bred enighed, “den tager vi på et møde”, “i mit udvalg er vi enige” eller “nu må vi se”, langt større.

Udover den evindelige skamros af egne initiativer og fortræffeligheder i den kommunale forvaltning, så var det med andre ord ikke meget sovs til kartoflerne i Fredericia Kommune. Man fik et indtryk af, at det meste var afstemt i forvejen. Ud fra en køreplan der mest handlede om at få drevet butikken uden de store sværdslag. Under valgkampen blev der lovet bod og bedring. Befolkningen i byen var i stigende omfang kørt trætte i forestillingen, og kommunalvalget i 2021 blev til en meget kneben sejr til den røde blok. Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige var meget tæt på at nappe magten.

Hvad der ellers driver Venstres byrådsgruppe i den foregående og den nye valgperiode, så tjener det dem til ære, at de forsøger at leve op til deres valgløfter. Herunder at politik skal diskuteres. Man fremlægger planer, visioner og ideer. Man ønsker at tale om fordele og ulemper. Man spiller ud med konkrete foreslag. Man udtaler sig. Man vil have visioner. Den gammelkendte konsensuspolitik bliver ikke længere vedligeholdt af Venstre. Man udfordrer socialdemokraternes magtmonopol og forestiller sig en by under en ny ledelse, en gang ude i fremtiden. Men frem for alt så fremlægger man sin politik.

Senest har man fremlagt et udspil til sundhed i kommunen. Før det satte man fokus på dækningsafgiften, børnefamilierne og bosætning. Bosætning 360 grader stjal fokus, og de øvrige partier bød ind på det, men efter, at Venstre havde meldt ud på et pressemøde på Meldahls Rådhus.

Igen og igen ser vi, at Venstre melder ud.

Det kan man ikke påstå om, hverken SF eller Enhedslisten, der nogenlunde finder sig tilpas i læ af de paroler, der bliver udstukket af den socialdemokratiske gruppe – med mindre noget er godt, så er Ø først i køen til at tage æren for resultaterne. En undtagelse var dog Jobcentret, hvor man ikke direkte ville anerkende Peder Tind for de resultater, der er skabt. Ironien var tydelig at få øje på i de kommunaltskrevne pressemeddeleser, hvor den fremgang man havde set nærmere var udtryk for tilfældighed end politisk ledelse.

Mange glemmer måske også, at Tind måtte se langt efter magten i 2017, da han forsøgte at udfordre Jacob Bjerregaard. Han var chanceløs, men han nærmer sig nu magten mere og mere i Fredericia, hvis han da kan samle den borgerlige blok.

Vi mangler endnu at se Det Konservative Folkeparti på plakaten, sådan for alvor, som der var lagt op til med en meget aktiv og passioneret spidskandidat, der var og er kendt for en kæk bemærkning. Der er fortsat mange valgløfter, der skal indfries, men de vil helt sikkert komme med partiets offensive profil – og de manglende udmeldninger dækker nok også over, at partiets Tommy Rachlitz Nielsen er i gang med flere undersøgelser, før han aktivt melder ud. Han og partiet trak dog overskrifter med en åbenhedsdagsorden før valget, og senest med whistleblowerordningen, og så er partiet klar til at give mere til erhvervslivet. Dækningsafgiften er kun starten.

Nye Borgerlige har med Karsten Byrgesen løbende været temmelig alene om at tage debatten i byrådssalen. Men med det nye Venstre-hold er der kommet en markant kursskifte. Det er forfriskende.

Socialdemokratiet har flere profiler på holdkortet, der normalt gerne stiller sig frem, men der har været tavshed i starten af denne periode, også fra de nye på holdet. Det er blevet til meget få markeringer, og det er mest chefstrategen, Søren Larsen, der kommer med budskaber og ønsker for fremtiden, mens de andre helst kommunikerer på de gode historier i form af likes og delinger på Facebook, og ikke svarer på de dårlige historier, som eksempelvis Frederiksoddeskole-sagaen.

Lokalpolitik skal handle om andet end kommunalforvaltningens latente ønske om “business as usual”. Det skal netop være en udfordring til forvaltningens virkelighed og ønsker. For politikerne skal tage ansvar. Ikke give det fra sig. Det er ikke en embedsstyret kommune, borgerne ønsker sig. Vi er kun i begyndelsen af en periode, hvor danskerne skal til at indstille sig på mindre flæsk og flere tæsk. For det er store regninger, der skal finansieres. Det drejer sig især om stigende priser og dermed inflation, forhøjede udgifter til forsvaret og en voksende andel af borgere, der skal have hjælp af det offentlige. Det er en realitet, der ikke bliver helt så nem at sælge som under de syv fede år.

Derfor er det godt, hvis Venstre allerede nu vil afskaffe konsensuspolitikken i Fredericia. Borgerne fortjener politikere, der melder ud. Man skal ikke konstant gemme sig bag ved forvaltningen og pressemeddelelserne, men rent faktisk fortælle borgerne, hvad man gerne vil – og hvorfor. Det giver bedre demokrati, bedre debat og bedre føling med borgernes virkelighed. Socialdemokraterne har været larmende tavse i lang tid. De gik mere eller mindre til valg på en “status quo”-dagsorden, hvor det vildeste budskab var, at Fredericia er en dejlig by at bo i:

Det skal den blive ved med at være (underforstået: Behold os).

Men det er jo en dagsorden, alle kan skrive under på. Man kan sagtens uddele hotdogs og være gode venner med alle, men vi savner markante debatter og udmeldinger i god tid. Derfor er det godt, at Venstre løber risikoen for ufred og insisterer på at tage emnerne op og dermed sætter en dagsorden. Lad os håbe, at det også vil vise sig på de kommende byrådsmøder. Det gammelkommunistiske præg og støv bør vaskes væk. Ingen ønsker sig tilbage til de tider, hvor bølgerne gik så højt, at man ikke kunne få et ord indført. Men alle er grundlæggende trætte af konsensuspolitik.

Og nej, det betyder ikke, at der er ikke er massevis af gode ting i Fredericia, for det er der. Det betyder heller ikke, at Socialdemokratiet gør det dårligt som borgmesterparti, eller at Ø og SF ikke har visioner, for det har de naturligvis, der er bare en tendens til at koble sig på det, vi allerede har, og ikke se verden med nye briller.

Eller som med dækningsafgiften at tage de ideologiske briller på, i stedet for den sunde fornuft. Virksomhederne har leveret og fortsætter i øvrigt med at levere. De brede skuldre må bære, som statsminister Mette Frederiksen siger. Men nej, det er ikke nok. De skal ikke have en krone, derimod skal de levere endnu mere, der skal stilles flere krav – man kunne jo starte med at se på, hvor mange penge ekstra man bruger i kommunen på de såkaldte kolde hænder i en tid, hvor der bliver flere og flere ældre. Undskyld mig, men det er vel næppe flere ledere, der er brug for; nærmere noget så simpelt som eksekvering.

Og så er der den vigtig grønne dagsorden, hvor det ikke kan blive grønt nok. Der, hvor borgerne får nye skraldespande, nye måder at sortere på, elbiler, sommerfugleskove og meget andet godt, men i en by skal der også være andre visioner.

I øvrigt er det super godt med visioner og borgerindragelse, men det er ikke raketvidenskab, så man skulle have sparret på konsulentmidlerne. Man kunne sagtens drive denne proces selv – i alt fald er kommunalforvaltningen på ledelsesniveau gearet op i en grad, hvor man skulle mene, at man kan andet end at tage referater.

Dansk Folkeparti med Susanne Eilersen i spidsen er også ved at finde en ny profil på rejsen, der er gået fra sundhed til bosætning- og turisme nu, men også her har mange budskaber været blokeret af, at Eilersen skulle være den voksne i byrådet, tale med medierne om lortehistorierne, og i stor grad frem mod valget i 2021 tage tæskene, men hun fik nok, og begyndte at sige til medierne, at de måtte ringe til socialdemokraterne, for det var der, den støj der var i kølvandet på Jacob Bjerregaards exit, var grundlagt. I øvrigt har Dansk Folkeparti også tidligere haft stor succes med pressemøder, når de skulle sætte en kurs for partiet i Fredericia, mon ikke Eilersen får overskud til det igen, når hun ikke skal kommunikere på de dårlige sager.

For Fredericia har meget at byde på. Byens erhvervsliv udvikler sig med et rasende tempo. Business Fredericia har sat en dagsorden og samlet erhvervslivet under en paraply, der skaber fremdrift og visioner. Nu mangler vi bare, at byrådet kommer ind og deltager. Og der skal også tages chancer, diskuteres og være en åben dagsorden.

Når Venstre slår fast at de insisterer på borgerinddragelse i dagligdagen, så bør de øvrige partier erklære sig enige og ellers skyde argumenterne fra Venstre ned, hvis de er utilfredse. Politik er det muliges kunst. Men det kræver debat, åbenhed og lyst til at tage også de ubehagelige emner op. Lad os håbe at denne begyndelse på en ny valgperiode bliver kendetegnende for de næste fire år.

Sammen kan vi mere.