Hvert år stiller EU’s Kommissionsformand sig på talerstolen og giver sin tale om unionen tilstand. I år var ingen undtagelse, hvor formand Ursula von Der Leyen atter skulle give hendes bud på, hvordan den Europæiske Union skal arbejde i det kommende år.

Det er en kommissionsformands opgave, at give de europæiske borgere en status på hvordan det står til med Den Europæiske Union. Ursula von Der Leyen havde, udover at tale om Europas hurtige ageren i forbindelse med Corona-pandemien, ved dette års tale en række punkter med, hvor hun vurderer, at EU har et stort udviklingspotentiale. EU kan mere, hvis man står sammen, lyder det fra kommissionsformanden.

”Der findes simpelthen intet sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, der kan løses ved at samarbejde mindre. Vi er nødt til at investere i vores fælles partnerskab og trække på hver parts unikke styrke”, lød det fra von Der Leyen, inden hun sagde ” Men det vi har brug for, er den europæiske forsvarsunion”. Hun vil altså gøre EU til en forsvarsunion, der er uafhængig af NATO, uafhængig af FN. En forsvarsunion der kan stå alene.

Det er ikke kun på forsvarsområdet, kommissionsformanden ser plads til udvikling. Plejeområdet står også for skud:

”Sidste år sagde jeg, at det var tid til at skabe en europæisk sundhedsunion. Det gør vi nu til virkelighed (…). Vi har innovationskapacitet og videnskabelig kapacitet, viden i den private sektor, og vi har kompetente nationale myndigheder. Nu skal vi sørge for at forene disse og tilføje massive midler”, sagde Ursula von der Leyen.

Dette er blot nogle af mange elementer i en tale, der for alvor ville bringe EU tættere sammen, sammen i et fællesskab hvor man kan stå stærkere.

Danske politikere er på en og samme tid positive og kritiske

Når det kommer til modtagelsen er de danske politikere en god blanding af positive og meget kritiske. Flere elementer hører ikke hjemme, mener de, altimens andre elementer er helt elementære for den fremtidige udvikling i EU.

”Mange spændende delelementer i talen. Nogle gode og smarte. Andre slet ikke nødvendige eller fornuftige. Men overordnet vil von Der Leyen et større, stærkere og mere synligt EU globalt og i EU. Alt Kina gør, kan EU også. Bare the EU way”, skriver gruppeformand for den Socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose.

Hende kollega, gruppeformand for Venstres gruppe, Morten Løkkegaard, samlede op på talen således:

”Tre gode og dårlige budskaber fra von Der Leyen’s state of the union: Udover selvfølgeligheder om klima og hyldest til sundhedspersonale var talen en pose blandede bolscher. Der var positive meldinger om digitale ambitioner, tættere  forsvarssamarbejde og et pandemiberedskab”, skriver Morten Løkkegaard.

”Ursula von der Leyen ignorerer i sin tale klimakatastrofen og bryster sig i stedet over EU-kommissionens utilstrækkelige klimahandlingsplan kaldet Fit for 55. I stedet burde planen hedde Fit for Disaster. EU bevæger sig desværre i retning af klimakatastrofe”, lyder den hårde dom over kommissionsformandens tale fra danske Nikolaj Villumsen (Ø).

Den radikale MEP’er Morten Helveg Petersen er noget mere positiv:

”Udmærkede tanker fra von der Leyen om mere samarbejde på forsvarsområdet i EU. Vi er nødt til at tage større ansvar for den europæiske sikkerhed”, skriver han efter talen.

I den helt anden boldgade finder man Dansk Folkepartis Peter Kofod, der mildest talt ikke er tilfreds med indholdet i talen fra Ursula von der Leyen.

”Sidder og lytter til Ursula von der Leyen. Alt muligt fra EU-plejestat, til EU-forsvarsunion med militære opgaver er pludselig noget, hvor EU skal spille en hovedrolle. EU-systemet får aldrig nok. Føderalismen buldrer afsted mens skiftende danske regeringer naivt tror, at de kan undvige”, skriver Peter Kofod.

Skriv en kommentar