Der er ikke enighed blandt partierne når det kommer til folkeskole. De kan let blive enige om, at folkeskolen trænger til et løft, men midlet og hvor der skal løftes splitter de lokale politikere.

Folkeskolen er en af de største udgiftsposter for en kommune, der har til ansvar at sikre ordentlige rammer for læring, udvikling og trivsel. Det er et ansvar der gælder alle de børn hvor forældrene måtte ønske, at de skal gå i den offentlige folkeskole i stedet for en fri- eller privatskole.

Politikerne i Fredericia har i flere omgange diskuteret folkeskoleområdet – og der har sjældent været fuld enighed over hele linjen. Det gør sig heller ikke gældende i partiernes valgambitioner, hvor især inklusionsspørgsmålet skiller partierne.

Ole Steen Hansen (S): Folkeskolen er for alle børn

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

I den seneste byrådsperiode har socialdemokratiets Ole Steen Hansen været formand for Børne- og Skoleudvalget. Her har han været med til at sætte retningen for folkeskolen i Fredericia, men han mener at der fortsat er udviklingspotentiale.

– Folkeskolen skal først og fremmest sikre kvaliteten i undervisningen. Det gør man ved at eleverne trives. Vi har i de sidste 4 år investeret så meget, at vi bruger cirka 6.000 kroner mere om året per elev. Vi skal også i fremtiden investere i lærere og pædagoger, så vi kan hæve kvaliteten yderligere, siger Ole Steen Hansen.

– Jeg tror på, at det bedste vi kan give vores elever med videre er en 9. klasses eksamen, der giver dem muligheden for at vælge lige den vej de vil, slår Ole Steen Hansen fast.

Byrådet har afsat 340 millioner kroner, der skal bruges på de fysiske rammer for kommunens folkeskoler. Men det er ikke nok, siger Ole Steen Hansen.

– Vi har sat 340 millioner kroner af, men jeg mener klart at vi skal finde flere penge. Vi har investeret i bygninger, indeklima og moderne læringsmiljøer, men vi er ikke færdige. Det handler om ordentlige rammer, forklarer Ole Steen Hansen.

Der skal en ny inklusionsstrategi til, mener Ole Steen Hansen. Der er behov for at genoverveje inklusionsområdet, særligt er der behov for at arbejde med såkaldte mellemformer, der er et tilbud mellem almen skole og specialskole.

– Vi skal have lavet en ny inklusionsstrategi. Det er blandt andet mellemformer vi skal arbejde videre med. Vi sender ikke eleverne andre steder hen, vi skal favne alle elever. Jeg synes vi er rigtig godt på vej med de penge der er sat af. Vi har allerede mellemformer, hvor der er elever med handicap eller udfordringer og elever i almene klasser, siger Ole Steen Hansen og fortsætter:

– Det er klart, at jeg går ikke ind for at der er uro i klasserne. Men vi skal og kan tage ansvaret. Vi kan ikke bare sende dem ud af klassen. Jeg ønsker også der er ro i klasserne, men den opgave skal vi løse sammen – også med forældrene. Men det er klart, at når der kommer flere lærere og pædagoger er det et skridt af vejen.

– Folkeskolen skal kunne rumme alle. Folkeskolen skal være både sikkerhedsnet og springbræt, slår Ole Steen Hansen afslutningsvist fast.

Pernelle Jensen (V): Vi skal gøre op med inklusionen

Pernelle Jensen Venstre Fredericia

Venstres Pernelle Jensen har på vegne af Venstre kæmpet folkeskolens kamp de seneste fire år. Særligt ved det seneste budgetforlig er hun meget utilfreds. Der er for mange takter der går den forkerte vej, mener hun.

– Vi kan se, at folkeskolen i stigende grad bliver valgt fra i dag og særligt i nogle skoledistrikter. Det er en kommunal kerneopgave og vores opgave som politikere at skabe så god en folkeskole som overhovedet muligt. I Venstre synes vi, det er sundt, at forældrene har et valg mellem folkeskole og privatskole, men det skal være et tilvalg af privatskolen og ikke et automatisk fravalg af folkeskolen, siger Pernelle Jensen.

For Pernelle Jensen er inklusionen gået for vidt, udviklingen skal væk fra inklusion og flere børn skal i andre tilbud.

– Jeg synes, at en af de helt store udfordringer i folkeskolen i dag er, at vi inkluderer alt for mange børn i almenområdet. I Fredericia Kommune ligger vi meget højt sammenlignet med andre kommuner. Det synes jeg hverken er godt for det barn, der bliver inkluderet eller for resten af klassen, siger Pernelle Jensen.

– Får det barn der bliver inkluderet det rigtige tilbud? Skulle barnet have haft et mellemtilbud eller et specialtilbud? Og hvad med alle de andre børn i klassen? Udgangspunktet skal være det enkelte barns behov. Det er vigtigt, at vi sikrer mere ro i klassen , så alle børn har mulighed for at blive så dygtige, som de kan blive og læreren i højere grad har mulighed for at fokusere på resten af klassen. Når vi spørger forældrene, hvorfor de vælger folkeskolen fra peger de netop på uro i klassen, siger Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen er særligt skuffet over størrelsen på finansieringen, som ifølge hende kun lyder på 80.000 for det kommende år og 1,5 millioner kroner året efter. Hertil kommer dog tidligere afsatte midler samt en pulje der kan bringes i spil. Men målrettet mellemtilbud er dedikeret omkring 1,6 millioner kroner.

– Med den nye budgetmodel skal skolerne ikke længere betale den fulde udgift af deres eget budget ved at sende børn på Frederiksodde, så derfor forventer jeg, at flere børn bliver tilbudt en plads på Frederiksodde fremadrettet. Vi skal have lavet flere mellemtilbud, som er tilbud til de børn, der ikke har brug for en specialskoleplads, men som heller ikke får nok ud af at være i klassen. Mellemtilbuddene skal skræddersyes til børnene ud fra de behov, de har. Vi har ganske få mellemtilbud i dag, men vi skal have flere, siger Pernelle Jensen og fortsætter:

– Det kræver, at der bliver afsat penge til det. I budgettet har de sat 80.000 kroner af. Det er jo ingen penge i forhold til hvad det koster. Så har man sat 1,5 millioner kroner af året efter, men det er også småpenge i forhold til at løse den største udfordring i folkeskolen. Vi skal have løst det – og det gør vi ikke med de få penge der er afsat i budgettet.

– Vi havde gerne set, at det blev prioriteret i budgetlægningen. I stedet for er der brugt mange penge på en masse små tiltag, som helt sikkert også er vigtige, men de tager bare ikke fat i hovedudfordringer og det er en af hovedgrundene til, at vi ikke er med i budgettet. Forligspartierne vil fremme inklusionen. Vi vil gøre op med inklusionen, slår Pernelle Jensen fast.

Mener du, at forligspartierne ønsker uro i klasserne og større inklusion?

– Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad Enhedslisten og Socialdemokratiet mener. Men jeg kan læse hvad der står i budgettet. Man har et ønske om at fremme inklusion og bruge småpenge på mellemformer, svarer Pernelle Jensen.

Venstre har fået kritik for, at de har ønsket at hæve lærernes undervisningstid. Men det ønske står Pernelle Jensen helt på mål for – det er penge der skal bruges andre steder på skoleområdet.

– Et af vores finansieringsforslag var, at lærerne skulle undervise lige så mange timer, som de gør i vores nabokommuner. Det ville frigive nogle midler til at geninvestere i folkeskolen. De penge vil vi bruge på flere mellemtilbud, siger Pernelle Jensen.

– Det er i virkeligheden en omfordeling af læretid til mellemtilbud. Det handler derfor ikke om færre lærere, men om at de skal lave noget andet, lyder det afslutningsvist fra Pernelle Jensen.

Cecilie Roed Schultz (Ø): Vi skal løse den massive pladsmangel på Frederiksodde

Cecilie Roed Schultz Foto: AVISEN

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz har i fire år været næstformand for Børne- og Skoleudvalget. Her har hun særligt slået et slag for minimumsnormeringer og forbedring af specialskolerne. Den kamp er langtfra slut, siger hun.

– Helt overordnet set vil vi gerne have, at det er en folkeskole med et endnu større fokus på trivsel. Vi kunne godt tænke os, at nysgerrigheden og lysten til at lære kan fastholdes i folkeskolen. Jeg synes også at skolen skal være rummelig. Det betyder ikke at vi ønsker mere inklusion, tværtimod. Men den skal give alle børn god trivsel og god mulighed for udvikling, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:

– Men folkeskolen skal også være bevidst om sine begrænsninger. Det er vigtigt, at man ikke fastholder elever der har brug for mere hjælp. Vi har også fokus på mellemformer, til børn der ikke skal have et helt specialtilbud.

Cecilie Roed Schultz er af en helt anden overbevisning end Pernelle Jensen. Hun mener, at der er afsat midler der muliggør flere mellemformer. Hun vil gerne have flere midler, men hun understreger, at der er sat nogle flere midler af end Pernelle Jensen påpeger.

– Vi har sat en masse penge af til mellemformer. Der er også en masse penge sat af i økonomifordelingen, blandt andet en pulje på 10 millioner til eksempelvis mellemformer. Så har vi udover det sat omkring en lille million til en deltaklasse for børn med autisme, der ikke vil profitere af at være i et specialtilbud. De har bedre gavn på almindelige skoler, men med særlige pædagogiske tilbud, siger Cecilie Roed Schultz.

– Der har været for langt fra almen til specialskole. Der har været en mellemgruppe der ikke har fået hvad de har brug for. Jeg er simpelthen ikke enig med Venstre i, at der ikke er penge nok. Det er faktuelt forkert. Vi har afsat mange flere penge end de siger.  Men jeg er helt enig med dem i, at der nok skal findes flere penge på sigt. For jeg regner med, at vi udvikler flere mellemtilbud på sigt. Men vi er nødt til at udvikle dem først, slår Cecilie Roed Schultz fast.

Venstre mener, at budgetparterne ønsker at fremme inklusionen. Passer det?

– Det der er meningen er, at vi har pladsproblemer, hvor specialskolen lige nu er fordelt på to matrikler hvor der også er en almenskole. Det synes vi giver rigtig god mening. Det skal være en skole for sig, men de skal være tæt på en almenskole. Det kan også afhjælpe lidt af pladsproblemet, svarer Cecilie Roed Schultz.

– Det handler på ingen måde om, at flere børn skal inkluderes i almenområdet. Tværtimod har vi lavet en økonomimodel der gør, at flere børn får et specialtilbud. Jeg har været meget bekymret for at vi inkluderer for mange. Jeg har en klar forventning om at vi får flere på specialskole. Derfor er det vigtigt at løse pladsproblemet på Frederiksodde. Jeg er bange for, at det er valgkampsspin. Det er ikke det der hverken står eller bliver fortalt, siger Cecilie Roed Schultz.

Skriv en kommentar