Udvalgsformand kalder skoletallene bekymrende og beder om tålmodighed

POLITIK. Hver syvende afgangselev i Fredericia Kommunes folkeskoler bestod ikke dansk og matematik ved sommerens afgangsprøver. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse for skoleåret 2025/2026 fik 14,6 procent af eleverne i kommunen ikke mindst karakteren 02 i de to fag, mens andelen på landsplan er 10,5 procent. Tallene kommer oven i et samlet karaktergennemsnit i de bundne prøver på 6,6 mod 7,3 på landsplan, og de får nu formanden for Børn, Skole og Uddannelse, Pernelle Jensen (V), til at erkende, at kommunen ikke er, hvor den skal være.

»Det er da ikke godt nok. Vi kan ikke være det bekendt over for vores unge mennesker og vores folkeskoleelever, at vi ligger dernede. Og det er også derfor, at vi har brug for at gøre noget andet end det, vi har gjort historisk set. Og det er jo det, vi er i gang med,« siger Pernelle Jensen til AVISEN.

Hun tager forbehold for, at hun ikke selv har nået at se ministeriets tal, fordi hun sidder midt i forberedelserne til de kommende forhandlinger, men hun lægger ikke skjul på, at billedet er kendt i byrådet.

»Vi ved også godt, at karaktererne ikke ligger der, hvor vi gerne vil have dem til at ligge. Og det har vi jo prøvet at adressere på forskellige måder,« siger hun.

Udvalgsformanden peger på en række tiltag, som byrådet har sat i gang for at vende udviklingen. I budgettet for sidste år blev der afsat penge til en tolærerordning i dansk og matematik i udskolingen, og da visionsmidlerne senere gav mulighed for det, blev der lagt yderligere penge oven i, så indsatsen er finansieret ad to omgange. Samtidig er den længe ventede skoleanalyse sat i gang. Den udarbejdes af VIVE og ventes at ligge klar i oktober, hvor den ifølge Pernelle Jensen skal give byrådet pejlinger på, hvordan kommunen kan investere i folkeskolen på en anden måde end hidtil. Dertil kommer en ny budgettildelingsmodel for skolerne, som netop er sendt til kommentering hos skolebestyrelserne, og det klasseloft på 24 elever, som byrådet indførte med samme sigte. Hun anerkender dog, at klasseloftet optræder i det sparekatalog, som byrådet skal forholde sig til i budgetforhandlingerne.

»Så vi har jo en hel række tiltag i gang på samme tid, som vi jo selvfølgelig også lige skal være tålmodige med at se resultaterne af,« siger Pernelle Jensen.

Spurgt, om kommunen gør nok, eller om der skal endnu mere til, svarer hun, at det altid er muligt at gøre mere, men at det kræver penge.

»Der skal selvfølgelig også være økonomi til at kunne gøre det, og der har det været en prioritering indtil nu, at partierne gerne vil investere i folkeskolen,« siger hun og henviser til, at folkeskolen er blevet prioriteret med flere indsatser i de seneste to års budgetter.

Hun sender samtidig en klar besked til Christiansborg. Folkeskolen står også højt på dagsordenen der, men ifølge Pernelle Jensen har kommunerne brug for, at der følger penge med, når der kommer nye krav og ny lovgivning fra landspolitisk hold. Hun nævner som eksempel, at staten efter hendes opfattelse underfinansierer en aftale på børneområdet med seks millioner kroner for kommunerne, som Fredericia så selv skal finde et andet sted i budgettet. Hvis kommunen skal investere mere i folkeskolen, end den allerede gør, kræver det efter hendes vurdering, at der kommer statslige midler ud til at løfte opgaven.

Blandt kommunens fire folkeskoleafdelinger med afgangsprøve ligger Erritsø Fællesskole højest med et gennemsnit på 7,0, mens Kirstinebjergskolens afdeling på Havepladsvej ligger lavest med 6,1. Konstitueringsaftalen efter kommunalvalget i november udpegede folkeskolen som byrådets førsteprioritet, og Pernelle Jensen fik formandsposten for området på den baggrund.