En tysk kvinde kom galt afsted, da hun søndag kørte rundt i en personbil.

Uheldet skete på Skamlingvejen i Kolding.

– Kvinden overså et helleanlæg, og hun blev undersøgt for spirituskørsel, men det var ikke årsagen til uheldet, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.

Den tyske kvinde, der er fra Berlin-området, er 32 år. I forbindelse med uheldet skete der store skader på bilen, som hun kørte i.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.