To gange om året opgør og sammenligner Beskæftigelsesministeriet de danske kommuners beskæftigelsesindsats i en såkaldt benchmark. I den seneste benchmark, som netop er blevet offentliggjort, er Fredericia Kommune placeret på en 91. plads. Dermed er Fredericia rykket tre pladser frem siden sidste måling, hvor kommunen lå på en 94. plads. Trods placeringen slår formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget fast, at det går den rigtige vej i en pressemeddelelse.

Siden analyseenheden kom med sine anbefalinger, er der i Fredericia Kommune iværksat mange initiativer for at forbedre indsats og resultater. Det glæder Peder Tind

– Det er fantastisk, at vores arbejde med analyseenhedens anbefalinger rykker os tre pladser totalt op i benchmarken. Ser vi på listen over kommuner, der har forbedret sig mest, så er vi her gået fra en 32. plads til en 14. plads. Det viser, at vi er på den helt rigtige vej, og at vi har sat tempoet en hel del op. Vi vil måles på vores resultater – resultater som de ledige og virksomhederne kan mærke på den korte bane, men også på langsigtede løsninger, som ændrer Fredericias sociale profil og placering i årene fremover. Alt det vi har gjort indtil nu, og det vi gør fremover har en positiv effekt på vores resultater og det kan nu også aflæses helt konkret i benchmarkes, siger Peder Tind, formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget. 

Udviklingen i ledigheden på blandt andet dagpenge viser positive tendenser. Sammenligner man den sidste benchmark, der dækkede hele 2020, med den netop offentliggjorte, der dækker 1. halvår af 2021, så har Fredericia Kommune på et halvt år fået 50 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.  

– Det glæder mig, at vores arbejde med udvikle jobcenteret har resulteret i, at vi er rykket tre pladser frem i benchmarken. Der skal dog rigtig meget til for at man kan se en positiv udvikling i forhold til en placering i benchmarken. Det kan ærgre mig at der ikke kan ses en større fremgang set i forhold det opsving der generelt er på arbejdsmarkedet – der må og skal være et bedre og tættere samarbejde med vores virksomheder, organisationer så der kan sættes turbo på skabelsen af jobs til vores ledige borgere.  Kigger vi alene på kontanthjælpedelen over de kommuner, der rykker sig mest, så ligger Fredericia her på en 10. plads, så vi er på vej i den rigtige retning, det viser placeringen også på bl.a. højdespringerlisten”, siger John Nyborg, næstformand i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Siden februar 2021 har Jobcenteret fået flere virksomhedskonsulenter ansat. Det er med til at øge fokus på den virksomhedsrettedes indsats, så der er endnu flere ledige, der kommer i beskæftigelse. 

– Det er glædeligt, at vi allerede kan begynde at se resultatet af vores arbejde. Det har hjulpet, at vi har styrket vores samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer yderligere. Men effekten af det samarbejdsfora, vi har etableret, skal også kunne ses i resultaterne på den lange bane i form af, at flere bliver uddannet og opkvalificeret til fremtiden på arbejdsmarked, så Fredericia får en større andel af faglærte, siger Inger Nielsen, medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Fakta

Benchmarkinganalysen er for 2. halvår 2020 og 1. halvår 2021, og den er nu offentliggjort på beskæftigelsesministeriets hjemmeside: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/benchmarking/

Skriv en kommentar