Folkeskoleforligskredsen har den 29. oktober indgået en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. I aftalen afskaffes elevplaner, kvalitetsrapporter og begrebet “ikke-uddannelsesparat” blandt andet. Der sættes samtidig ekstra ressourcer af til ordblindhed, højt begavede elever og skoler, der ikke har en tilfredsstillende kvalitet.

Folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, RV, KF og LA) er netop blevet enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Aftalen er indgået efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.

Formålet med aftalen er, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem kan anvendes 1) pædagogisk, 2) til at forældrene kan følge med i deres børns grundlæggende færdigheder og 3) til at samfundet kan følge med i, om folkeskolens elever udvikler forventelige læse- og matematikfærdigheder.

Aftalen omfatter:

  • De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest:
    • Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre.
    • Det adaptive princip erstattes af et lineært princip.
    • Testene lægges i begyndelsen af skoleåret.
    • Der testes ikke længere i fire fag, men i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag.
  • Elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.
  • Uddannelsesparathedsvurderingen ændres. Begrebet “ikke-uddannelsesparat” afskaffes.
  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed.
  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever.
  • Opfølgning i forhold til skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet.

– Som elev og forældre skal man kunne gennemskue, hvad eleverne bliver testet i, og man skal kunne have tillid til testresultatet. Som lærer skal man kunne se for sig, at testene kan anvendes pædagogisk. Det har lærerne mildest talt ikke kunne se med de gamle test. Og som samfund skal vi kunne følge med i, om det går godt med skolen. Vi kan med denne aftale forhåbentligt sætte hak ved alle tre dele og i øvrigt sætte punktum for et årtis kamp om de nationale test. I forhold til aftalens mange andre elementer vil jeg fremhæve den systematiske opsporing af elever med risiko for ordblindhed, som er et tungt element i aftalen, og afskaffelsen af begrebet “ikke-uddannelsesparat”. Vi har med aftalen i øvrigt lavet store strukturelle ændringer i de styringsredskaber, som folkeskolen har været underlagt i årtier, herunder altså de nationale test, kvalitetsrapporter, uddannelsesparathedsvurdering og elevplaner. Og måske vigtigst af alt: Vi har gjort det i fællesskab. Både med et bredt flertal i Folketinget og i et tæt, tæt samarbejde med lærere, elever, forældre, ledere og kommuner, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

– Aftalen om et nationalt testsystem er til gavn for elever og skoler. Med obligatoriske test i Dansk og Matematik og frivillige test i en række fag, vil evalueringssystemet skabe mere gennemsigtighed, øge den faglige og pædagogiske anvendelse for lærerne og kunne bruges til bedre at måle den enkelte elevs faglige udvikling. Venstre er især tilfredse med, at aftalen indebærer styrket test og opsporing af ordblindhed, og at vi laver særligt fokus og test af elever med høj begavelse, så alle fremadrettet får faglige udfordringer på deres niveau. Folkeskolen skal kunne løfte alle elever og med differentieret undervisning udfordre alle på deres faglige niveau. Det forbedrer vi grundlaget for med aftalen, siger Ellen Trane Nørby (V).

– Jeg er meget tilfreds med, at de nationale test er blevet styrket i folkeskolen, og at vi forbedrer sprogindsatsen og tilbuddene til højtbegavede elever. Vi forventer os meget af den nye meddelelsesbog og afskaffelsen af elevplanerne. Jeg noterer mig med glæde, at skolens parter helhjertet støtter test og evaluering. Det er godt for folkeskolen, at der nu er fælles fodslag i Folketinget, kommunerne og skolens organisationer, siger Alex Ahrendtsen (DF).

– Alle unge kan noget, og derfor er det glædeligt og på tide, at man nu afskaffer stemplet ”ikke-uddannelsesparat”, som tusindvis af unge har fået sat på sig hvert eneste år. Samtidig skruer vi ned for det meningsløse testeri ved at ændre grundlæggende i de nationale test, og vi afskaffer elevplanerne og kvalitetsrapporterne. Aftalen giver skolerne mere frihed, lærerne mere tid til at lave god undervisning og vores børn og unge mere ro på. Det er en meget vigtig aftale for SF, siger Jacob Mark (SF).

– I Radikale Venstre har vi arbejdet i 15 år på at komme af med de nationale test, så jeg er simpelthen så glad for, at vi er blevet enige om ikke længere at tvinge test ned over skolerne, som ikke giver mening for elever og lærere. Det betyder meget for mig, at vi efter så mange år med splid nu laver en aftale sammen med lærerne, og det betyder meget for mit parti, at vi gør de ting til virkelighed, som vi sagde på vores sommergruppemøde, nemlig at afskaffe elevplaner, kvalitetsrapporter og det frygtelige stempel ”ikke-uddannelsesparat”, siger Lotte Rod (RV).

– Folkeskolen bliver nu reelt for alle elever – også de mest fagligt udfordrede og de fagligt dygtigste. Med de nationale færdighedstest vil der fremover påhvile skolerne en klar forpligtelse til at følge konkret op på de elever og sætte ind med de nødvendige indsatser. De nationale test har været kritiseret for, at lærerne ikke kunne bruge dem til feedback til eleverne om deres faglige niveau – det kan de nationale færdighedstest, og således er de mere anvendelige, siger Mai Mercado (KF).

– Det er en rigtig god aftale, som gør evalueringerne mere brugbare og tager hånd om den restgruppe af elever, som læser og regner dårligt. Samtidigt involverer den forældrene langt mere og giver dem mulighed for at følge bedre med i deres børns udvikling, siger Henrik Dahl (LA).

– Det er glædeligt, at ministeren og de øvrige partier i forligskredsen har lyttet til de faglige og pædagogiske argumenter, som skolens parter har præsenteret undervejs i forhandlingerne. Forløbet har været eksemplarisk for, hvordan vi fremadrettet kan drive uddannelsespolitik på en langtidsholdbar måde, hvor politikerne træffer beslutning om de overordnede rammer – og folkeskolens parter får et reelt råderum til at realisere dem på en hensigtsmæssig måde, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

– Det har været en eksemplarisk proces. Politikerne har vist stor vilje til at inddrage os, og det er tydeligt at se. For to år siden kom vi i Skolelederforeningen med 40 forslag til forenklinger i folkeskolen, hvor mange af dem er med i aftalen. Men vi er ikke i mål endnu, for det er også en aftale, der både stiller krav til Sammen om Skolen om at færdiggøre dele af aftalen og krav om en ny dialog ude i kommunerne om udvikling af skolerne, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

– Vi har været vidne til en helt ny måde at udvikle folkeskolen på. Vi har haft en åben og inddragende proces, hvor der er taget udgangspunkt i overvejelser og anbefalinger, som parterne i folkeskolen står bag. Det er lige præcis sådan, vi får bæredygtige løsninger for skolen. Vi er stærkest, når vi står sammen om at udvikle skolen. Nu bliver det næste vigtige skridt, at vi i fællesskab og i regi af Sammen om Skolen ser på, hvordan vi bedst får udmøntet initiativerne i aftalen. Det kræver tid og endnu en inddragende proces, så vi sikrer, at der er ejerskab til forandringerne fra elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere og forvaltninger, som skal stå med dem til hverdag, siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

– I dag er en stor dag for skolen. Det er det fordi, at vi trods forskellighed kan stå sammen om at udvikle skolen til gavn for eleverne. Men det er klart, at når man laver så stor en aftale, er man ikke nødvendigvis forelsket i alle elementer. Særlig er jeg bekymret for de nye ”nationale test”, hvor jeg frygter, at flere elever vil møde et nederlag. Det er naturligvis en stor udfordring. Omvendt er jeg glad for at skabe endnu mere fokus på elever med ordblindevanskeligheder. Jeg tror på, vi sammen kan udvikle skolen, og vi elever står som altid klar, siger Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever.

– Jeg er tilfreds med, at elevplanerne nu bliver forenklet. Det tror jeg kommer til at give et bedre samarbejde mellem skolen, eleven og forældrene. Vi ser også frem til en styrket lokal dialog om skolens kvalitet med den nye aftale, og det kommer vi til at have fokus på i skolebestyrelsesarbejdet fremover, siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.

– I Børne- og Kulturchefforeningen er vi rigtig glade for, at skolens parter er inviteret helt ind i maskinrummet. Både i fasen forud for forliget og her bagefter, når forliget skal udmøntes i konkrete bestemmelser og praksis. Det vil helt sikkert betyde, at resultatet bliver bedre, siger Henning Bach Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Der er desuden indgået en delaftale om at igangsætte et flerårigt forsøgs- og udviklingsprogram om forskellige karakter- og bedømmelsesformer.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal nyudvikles og afholdes første gang i skoleåret 2026/2027. Fra november 2022 og indtil da gennemføres lineært modificerede nationale test i læsning og matematik.

Det er aftalt, at Sammen om Skolen skal komme med forslag til konkretisering af en række af aftalens initiativer.

Skriv en kommentar