Med en sejr på 1-0 sendte Spanien Danmark ud af kvindernes EM-slutrunde i fodbold.

Danmark skulle bruge en sejr for at gå videre til kvartfinalen, men opgaven var ikke nem, da Spanien på forhånd var udpeget som favorit til opgøret.

I første halvleg var det et dansk hold, der havde overtaget langt hen ad vejen, men det udmøntede sig ikke i store, åbne chancer. I anden halvleg vendte billedet, og Spanien fik et spil overtag.

Landstræner Lars Søndergaard forsøgte at reager fra bænken ved blandt andet at skifte Nadia Nadim ind, og netop Nadim var tæt på at score, da Pernille Harder fik spillet hende i en omstilling. Nadims afslutning manglede dog lige det sidste.

I stedet lykkedes det spaniernes Marta Cardona at score til kampens resultat 1-0 i det 89. minut.