Regeringen henter milliarder hos unge, nedslidte og nyuddannede

POLITIK. Regeringen lover milliarder til forsvar, folkeskole, tandpleje og fattige pensionister i sit forslag til finanslov for 2027. Den samme finanslov afskaffer mellemskatten og toptopskatten og sænker selskabsskatten, og pengene skal blandt andet komme fra hjemmeboende studerende, nedslidte seniorer, nyuddannede uden job, familier, der søger boligstøtte, og de grønne puljer. Det fremgår af finanslovforslaget, som Finansministeriet offentliggjorde fredag.

Hårdest rammes de unge. Hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser mister deres SU helt, hvis forældrene tilsammen tjener mere end 710.077 kr. om året før skat. Det er ikke kun de unge fra de rigeste hjem, der mister penge. I dag trappes stipendiet ned til 1.154 kr. om måneden, når forældrene tjener mellem 419.589 og 710.077 kr. Fremover skal det trappes ned til kun 500 kr. Dermed får også unge fra helt almindelige middelklassefamilier mindre i SU. Det samlede indgreb gælder fra 2028 og skal give statskassen omkring 490 mio. kr. hvert år.

Også de nedslidte seniorer kommer til at mærke stramningerne. Seniorpensionen er for folk, der ikke kan holde til at arbejde de sidste år før folkepensionen. I dag vurderes deres arbejdsevne i forhold til det job, de senest havde. Regeringen vil i stedet vurdere den i forhold til alle typer job. Fra 2028 skal nye ansøgere altså have en varigt nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen i ethvert job for at få seniorpension. En murer med ødelagt ryg kan dermed blive afvist, fordi han i teorien kan sidde ved et skrivebord. Stramningen skal give 800 mio. kr. i 2030, men den kræver opbakning fra partierne bag ordningen.

De nyuddannede skal betale over en milliard kroner om året. Har man ikke arbejdet ved siden af studiet, kan man ikke længere få dimittenddagpenge. Fra 2028 skal man i gennemsnit have arbejdet fire timer om ugen i 18 af de 24 måneder før. Kravet bliver mildere i det første år, men fra 2029 skal det give staten 1,1 mia. kr. om året.

Boligstøtten bliver også strammet. Søger man boligstøtte i fremtiden, får man ikke noget, hvis husstanden har en likvid formue på over en halv million kroner. Kravet gælder for nye ansøgere og skal give 840 mio. kr. i 2030.

Den største enkelte post betaler alle danskere. Afgiften på chokolade og slik bliver alligevel ikke afskaffet, og det giver staten 2,3 mia. kr. i både 2027 og 2028. Ifølge Finansministeriets egen beregning trækker netop den afgift isoleret set i retning af større forskelle mellem rig og fattig, fordi den rammer husholdningernes forbrug.

Samtidig skærer regeringen i de grønne puljer, selv om den vil være den grønneste regering nogensinde. Hele rammen på 185 mio. kr. om året i 2027-2029 til støtte til varmepumper bliver taget tilbage. Det samme sker med 150 mio. kr. om året til klimasikring af private ejendomme og bevaringsværdige bygninger og med pengene til lastbiler, der kører på biogas. Puljen til biokul fra pyrolyse skæres ned, og 49 mio. kr. til grøn omstilling af luftfarten forsvinder i 2027. Gartnerierne mister de penge, der var øremærket til dem i Erhvervspuljen. Pengene skal i stedet bruges til regeringens satsning på elektrificering.

Erhvervslivet skal betale omkring tre milliarder kroner. Regeringen vil rydde op i erhvervsstøtten og regner med at få 2,95 mia. kr. i 2030. Mest skal der komme fra at afskaffe merfradraget for forskning og udvikling, som alene skal give 1,7 mia. kr. Desuden skal alle selskaber betale moms inden for 20 dage. Der bliver et loft på 17 år for, hvor længe underskud kan føres videre, og arbejdsskadeafgiften bliver hævet. Virksomhederne skal også selv betale for danskundervisning til deres udenlandske medarbejdere. Ifølge finanslovforslaget skal pengene fra erhvervsstøtten blandt andet finansiere skattereformen. Til gengæld sænker regeringen selskabsskatten med tre procentpoint i 2030.

En tech-skat skal fra 2029 give 1 mia. kr. om året. Fra 2028 skal krydstogtskibe betale 200 kr. pr. passager, der går i land i en dansk havn, og det skal give 0,3 mia. kr. om året. De mest velhavende boligejere får et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for par, og boer på over 10 mio. kr. skal betale yderligere 15 procent i boafgift.

Staten selv skal spare 0,5 mia. kr. mere på administration i ministerierne i 2030, og de selvejende uddannelsesinstitutioner skal spare op til 500 mio. kr. Hvor besparelserne i ministerierne skal findes, er endnu ikke besluttet. Det sker først på næste års finanslov.

På den anden side står skattelettelserne. Mellemskatten afskaffes, og det koster 2,4 mia. kr. i 2030. Toptopskatten forsvinder, grænsen for, hvornår aktieindkomst beskattes med den høje sats, hæves med omkring 22.900 kr., og selskabsskatten sænkes. Ifølge Finansministeriets egen beregning er det afskaffelsen af mellemskatten, der trækker mest i retning af større ulighed i 2027.

Finansministeriet regner med, at finanslovforslaget samlet set vil gøre indkomstforskellene en lille smule mindre i 2027. Det skyldes især løftet på 1.000 kr. om måneden efter skat til de folkepensionister, der har mindst. Den beregning medtager dog ikke flere af de største stramninger. For SU-indgrebet, formuekravet til boligstøtte, kravet til dimittenderne og loftet over rentefradraget er virkningen ikke opgjort, fordi de først træder i kraft fra 2028.