Kerneinflationen er nu på sit højeste siden 1988. Det viser forbrugerprisindekset, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Tallene er blevet målt siden 1983. Årsstigningen har nu ramt 13.2% i gennemsnit, der kan trækkes direkte fra købekraften hos forbrugerne. Kort sagt bliver dine penge mindre og mindre værd.

Den europæiske centralbank greb, for få uger siden, til en rentestigning med henblik på at dæmpe forbruget. Målet er at gøre det dyrere at låne penge, og den indirekte effekt er, at efterspørgslen falder. Det kan få virksomhederne til at sænke priserne, fordi der bliver færre kunder.

Det er især elpriserne, der rammer hårdest på omkostningerne i dagligdagen. Elektriciteten har stor betydning for økonomien i produktionen af varer og tjenesteydelser. Også varmepriserne er steget markant, men de er endnu ikke slået igennem, da den kolde sæson først står for døren om nogle uger.

Prisstigningerne rammer hårdest blandt enlige, ældre og folk på overførselsindkomst. Her er dagligvarepriserne steget med gennemsnitlig 11.02%. Folk på overførselsindkomst har ikke mulighed for at kræve kompensation hos en arbejdsgiver, og i forvejen har den årlige regulering af satsene været væsentligt lavere end for det øvrige samfund.

Energistyrelsen har før sommerferien opfodret til, at man sparer på energiforbruget, da der er risiko for en energikrise i vintersæsonen. Store dele af Europa er afhængig af russisk gas, der er konfliktramt på grund af sanktionerne mod Rusland, der får russerne til at gengælde med svigtende leverancer af gas.

Til gengæld rapporterer de internationale energiselskaber rekordresultater. Også det danske selskab Ørsted kan melde om et overskud på 10.9 millarder kroner, hvor der også er udbetalt udbytte til aktionærerne på 5.3 milliarder. Den danske stat, der er medejer, fik halvdelen udbetalt.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]
[bsa_pro_ad_space id=6]