Når vælgerne d. 16. november går til stemmeurnerne kan de ikke være sikker på, at deres stemme nødvendigvis ender med at give den borgmester de forventer. Rævekagerne kan afgøre borgmesterposten, vurderer politisk redaktør hos Danske Digitale Medier A/S, Matthias Runge Madsen.

Ved kommunalvalget i 2017 var der ingen tvivl. Socialdemokratiet satte sig massivt på Fredericia Byråd, 13 ud af 21 sæder i byrådet blev malet med et stort rødt A, et enkelt fik et Ø og de resterende 7 sæder blev malet blå, henholdsvis 3 med et O og 4 med et V. Siden gik det som bekendt, at Karsten Byrgesen på rekordtid sprang ud som løsgænger – og endte hos Nye Borgerlige.

Det kommer ikke bag på nogen, at valgresultatet på ingen måde kan forventes at se ud på samme måde igen. End ikke Socialdemokratiet, selv hvis skandalerne ikke havde rullet, kunne forvente, at de atter kunne sætte sig så massivt på sæderne i byrådet.

– De seneste fire år er der løbet meget vand gennem åen. Særligt det seneste år har der nærmest været en flodbølge, der har skyllet politiske visioner ud med ønsket om en ny politisk kultur. Og med god grund. Der har og er måske stadig et behov for oprydning. Men den dårlige politiske kultur kan risikere at fortsætte, for valget kan ende med op til flere rævekager, før en konstituering finder sted, siger politisk redaktør for Danske Digitale Medier A/S, Matthias Runge Madsen.

Hvem peger på hvem?

Steen Wrist, Peder Tind, Tommy Rachlitz Nielsen, Kirstine Holst, Susanne Eilersen. Fem politikere der alle har annonceret deres kandidatur til borgmesterposten i Fredericia. Uhørt mange borgmesterkandidater, siger Matthias Runge Madsen.

– Der er gået inflation i at være borgmesterkandidat. Hver mand for sig selv, virker det nærmest til. Antallet af borgmesterkandidater kan være med til at gøre valget mere spændende end man har set længe. Det er ikke givet, at en stemme på en borgmesterkandidat ender med at gøre vedkommende til borgmester, forklarer Matthias Runge Madsen.

– Med så mange borgmesterkandidater bliver det afgørende hvem der sidder på de afgørende mandater. Selvom Steen Wrist umiddelbart kan vide sig sikker ved 11 røde mandater, så må han ikke tage det for givet. Man har i andre kommuner set mere skæve samarbejde end eksempelvis SF og DF. Bare tag sidste valg, hvor Liberal Alliances Villum Christensen i Slagelse kronede en socialdemokratisk borgmester, siger Matthias Runge Madsen og fortsætter:

– Hvis blå blok får flertal bliver det næsten umuligt at spå hvem der skal være borgmester. Tre ud af fire partier der ud fra meningsmålinger spås at komme ind har deres egen borgmesterkandidat. Lægger vi dertil, at partierne vil være meget lige i mandattal, så bliver det først spændende. Konservatives Tommy Rachlitz manglede borgerlig ledelse, derfor stiller han op. Peder Tind har i mange år været borgmesterkandidat, men han har ikke kunnet samle de blå bag sig.

– Så er der Susanne Eilersen. Hvis Dansk Folkeparti ikke får et katastrofevalg kan hun være et godt bud på en borgmester. Umiddelbart er hun den kandidat flest kan stå bag, netop fordi hun ligger på en solid midterposition og har en stærk politisk erfaring. Men et flertal bag Eilersen kræver nok, at hun henter stemmer fra de røde, siger Matthias Runge Madsen.

Netop at hente stemmer fra de røde kan blive afgørende for de blå partier med borgmesterdrømme, forklarer Matthias Runge Madsen. Alt tyder på, at det bliver mere eller mindre umuligt for de blå partier at enes om en borgmesterkandidat. De største diskussioner i debatterne har været mellem Tommy Rachlitz, Peder Tind og Karsten Byrgesen – altså tre mand fra samme blok. Derfor bliver det afgørende hvem der kan vippe røde stemmer i sin retning, vurderer Matthias Runge Madsen.

– Hvis der kommer et blåt flertal, så er det fortsat de røde partier der sidder med esserne i ærmet. For mig at se er der større chance for, at de røde kroner den blå borgmester end at de blå internt bliver enige om hvem der skal sidde for bordenden. De blå har meget svært ved den interne enighed, men kan en af de tre få overbevist eksempelvis Socialdemokratiet til at sætte deres lid til dem, så har man et klart es på hånden, siger Matthias Runge Madsen og fortsætter:

– På den anden side kan det også være et klart es for Steen Wrist. Den blå uenighed gør, at han med de rette midler kan sikre sig blå mandater. Det kan være politiske indrømmelser der skal til, men i det politiske spil handler alt om kompromiser og samarbejde – så at give lidt for at få lidt, det er en del af gamet. Hvorom alting er, så bliver det her et historisk valg. Med så mange borgmesterkandidater kan det blive en grim affære.

Det tætte løb trækker spor tilbage til 2009-valget, hvor Thomas Banke endte med at få et flertal på 11-10.

– Det trækker spor tilbage til en kongemager, der stort set egenhændigt kunne bestemme hvilken politik der skulle føres. En mand der end ikke var borgmester sad nærmest for bordenden, fordi hans mandat var tungen på vægtskålen. En sådan situation kan sagtens opstå igen – og dengang var det politisk miljø, må man forstå på de der var en del af det, ikke særligt godt at arbejde i. Det store spørgsmål er derfor, om de store kampe der kommer på valgnatten ødelægger det politiske miljø de kommende fire år, lyder det afslutningsvist fra Matthias Runge Madsen, politisk redaktør hos Danske Digitale Medier A/S.

Skriv en kommentar