Den tv-kendte færdselsbetjent, Vlado Lentz, gæster Fredericia den 26. oktober, hvor han vil fortælle om oplevelserne i forbindelse med sit arbejde som betjent, der blandt andet præsenteres i programmet Politijagt. 

Goddag, det er færdselspolitiet.

Bemærkningen kommer typisk fra en betjent, men det er navnet på Vlado Lentz’ foredrag, hvor den kroatiskfødte betjent tager gæsterne gennem en rejse af oplevelser fra sin arbejdsdag, med de følger bilisternes valg bringer. Det vil man også komme til at opleve til fordraget, der afholdes af LECTURE i Erritsø Idrætscenter.

– Mange har givetvis prøvet at blive stoppet af politiet, uanset om man har lavet en ulovlig forseelse eller ej. Man kan jo være blevet stoppet i forbindelse med en rutinekontrol, og det kan skabe frustrationer hos en, hvis man har travlt. Et af Vlados kendetegn er, at han vil dialogen frem for at sanktionere, og det er noget af det man vil komme til at høre om i fordraget, hvor han også vil fortælle om nogle af de ting, som han forbløffes over, når han er på arbejde, siger Andreas Dyhrberg Andreassen, der er CEO i Danske Digitale Medier A/S, som ejer blandt andet ejer LECTURE, Andreas Dyhrberg Andreassen.

Vlado, der er født i 1960 i Kroatien, og kom til Danmark i 1969, har arbejdet ved politiet i over 30 år, og har derfor stor erfaring på vejene.

– Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til. På den måde kan Vlados fortælling også være med til at få give stof til eftertanke, forklarer Andreas Dyhrberg Andreassen.

Eventbranchen har generelt været lagt ned af corona, men det er der blevet lavet om på. Foruden Vlado Lentz den 26. oktober, har Lecture fuld gang i programmet til efteråret.

– Vi får besøg af skuespillerinden Amalie Dollerup, der blandt andet er kendt fra Badehotellet, og vores børnehit Popsi & Krelle kommer også på besøg. Derudover har vi flere foredrag i støbeskeen, som vi glæder os til at offentliggøre, siger Andreas Dyhrberg Andreassen.

Billetter til foredraget med Vlado kan købes ved at klikke her.