Da man under forrige års budgetforhandlinger blev enige om at iværksætte en undersøgelse af Familieafdelingen i Fredericia Kommune, var det især på baggrund af nogle eksempler på forfejlede sager, der illustrerede at disse sager var kørt helt af sporet.

Hvis man ønskede at undersøge, hvor mange sådanne forfejlede sager, der måtte eksistere, kunne man til nød forstå den metode, der blev valgt til undersøgelsen. Ideen om, at man skal udvælge ”tilfældigt” er intetsigende, for det besvarer slet ikke problemformuleringen: Årsagen er den simple, at undersøgelsen kun burde handle om, hvad der er sket – i de sager, der er gået galt – siden at der er eksempler på så ringe sagsbehandling.

Det finder man aldrig ud af, når man ikke vil identificere problemsagerne og deres årsager. Det handler ikke om, at der er måske 95 procent fornuftige sager. Derimod handler det om de fem procent dårlige sager. For de burde ikke forekomme. Området er for vigtigt til, at man kan tillade, at der forekommer sager uden det nødvendige juridiske grundlag.

Punktum.

Årsagerne kan være mange. Og det er de årsager en undersøgelse burde definere og lede efter. I stedet for har man haft travlt med at få renset Familieafdelingen. Vi er ikke blevet klogere. Vi ved intet om, om der er sket lovbrud. Ingen juridiske kapaciteter har været involveret, på trods af at Familieafdelingen er forankret i familieretten.

Direktionen i Fredericia Kommune mener, at de spørgsmål byrådet vedtog, man skulle have svar på, er blevet besvaret. Men dette er usandt. For det var Dansk Folkeparti, der efter andre partier også havde prøvet, fik undersøgelsen gennemtrumfet under budgetforhandlingerne. Og partiet har sammen med Venstre og Nye Borgerlige bedt om at få inddraget alle de borgere, der har aktive sager. Altså at få hørt dem, der har noget at berette. Det har Socialdemokratiet ikke været begejstret for. Altså partiet, der heller ikke ville indrømme, at der var habilitetsproblemer, dengang Familieafdelingen havde en topchef, der var gift med et socialdemokratisk medlem af økonomiudvalget.

Tilmed har man valgt ikke at tjekke sagerne, men i stedet lytte til, hvor synd det er for en hel afdeling, som flere medlemmer af byrådet ellers gerne for flere år siden, ville tildele ekstra midler, hvis det var det, der skulle til for at nedbringe bunkerne af sager, og dermed have mere tid til den enkelte sag. Men i stedet blev spørgsmålene til de enkelte sager gjort til et spørgsmål om en hel afdeling, og politikernes reele fokus; ledelsen af afdelingen og borgernes nødråb, blev glemt.

Jeg har selv set en borger blive presset op af væggen med ordene: “Det tjener ikke din sag at demonstrere her.” Det var der også flere medlemmer af byrådet, der overhørte, men i stedet for at grave mere i, hvilke årsager, der måtte være eller sætte en stopper for hændelsen, valgte de at gå ned ad trappen fra ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter, hvor det pågældende byrådsmøde blev afholdt. De var nok chokeret. Det var også ansigt til ansigt med en borger, der havde en sag.

Forløbet med undersøgelsen af Familieafdelingen har været uskøn og skandaløs. Ikke nok med, at der fra den forhenværende topchefs side var forsøg på politisk påvirkning, så har man også bevidst bestræbt sig på – ikke – at få inddraget de dårlige sager. Lidt ud fra devisen om, at hvis man ikke hører noget, så er der heller ikke noget at fortælle.

Enhver undersøgelse skal tage udgangspunkt i, hvad problemformuleringen er. Den var, forrige år, at en gruppe af borgere oplevede håbløse forløb, ingen kunne få til at give mening.

Og et år senere ved vi fortsat absolut ingenting.

Det er pivringe. Og det er uacceptabelt.

Byens borgere kan ikke været interesseret i, at Familieafdelingen behandler 95 procent af de dybt alvorlige børnesager “fornuftigt”. De vil meget gerne op på 99.999 procent. Det må være muligt at inddrage den fornødne fagkundskab, få juridiske vurderinger og undgå den hidtil anvendte akademiske sødsuppe af lotteriforsøg.

Det er alt for tydeligt, at fagforening og medarbejderes forfængelighed fylder langt mere end selvransagelse og lyst til at finde de dårlige sager frem og få dem brugt til læring og forebyggelse.

Skriv en kommentar