Hver anden pædagog har oplevet forhold, der er så kritisable, at de mener, offentligheden burde få kendskab til dem. Men de tier af frygt for konsekvenserne.

Ytringsfriheden er presset blandt pædagoger. Hver anden pædagog har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk om arbejdsforhold, selvom de har haft lyst til det.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1007 pædagoger, som BUPL har foretaget.

47 procent siger, at de har kendskab til forhold, der er så kritisable, at de mener, at offentligheden også burde få viden om dem. Alligevel afholder 52 procent sig fra at fortælle offentligt om forholdene.

Børnene kan ikke selv råbe op
Det er et demokratisk problem og en farlig tendens, siger formand for BUPL Elisa Rimpler.

– Mange steder arbejder pædagogerne under vanskelige vilkår og pressede forhold. Det er velfærdsproblemer, der kun kan løses, hvis pædagogerne kan fortælle åbent og ærligt om virkeligheden ude hos børnene uden frygt for sanktioner, siger Elisa Rimpler og fortsætter:

– Man skal huske på, at børnene ikke selv kan råbe op. Derfor er pædagogerne børnenes talerør. Hvis vores medlemmer ikke kan tale frit, har det konsekvenser for børnelivet siger Elisa Rimpler.

Ny kurs
BUPL undersøgte også vilkårene for pædagogers ytringsfrihed i en tilsvarende undersøgelse fra 2019. Dengang svarede 49 procent af pædagogerne, at de inden for det seneste år havde undladt at ytre sig, selvom de havde lyst til det.

Dermed ser det ud til, at udviklingen går den forkerte vej. Elisa Rimpler opfordrer kommunerne til aktivt at gøre mere for at lytte til medarbejdernes perspektiver. Og til at slå ind på en anden kurs, så tavshedskulturen ikke breder sig yderligere.

– Det er ikke nok, når politikere og embedsfolk siger, at der selvfølgelig er fuld ytringsfrihed i deres kommune. De skal også vise, at de mener det, og sørge for, at åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse gennemsyrer alle led i kommunen. Fra politikere, til forvaltning og helt ned på gulvet.

– Når en pædagog eller pædagogisk leder tager bladet fra munden, og deler sin bekymring med offentligheden må det ikke udløse et hold-kæft-bolsje, men derimod et tak fordi du siger det. Vi skal helst ikke derhen, hvor det alene er skjulte optagelser og afslørende dokumentarudsendelser, som giver omverdenen indblik i de forhold, som børn og pædagoger oplever, siger BUPL-formanden.

Usund tavshedskultur
Hun mener, at det er et alvorligt problem for demokratiet, når pædagoger og andre faggrupper ikke tør tale om konsekvenserne af politiske beslutninger af frygt for at miste deres job eller falde i unåde hos deres arbejdsgiver.

– Ytringsfrihed er en grundpille i et velfungerende demokrati, men det er også en afgørende forudsætning for at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Det kræver en kultur, hvor vi tør tale om konsekvenserne af de beslutninger, der træffes i forvaltningen og i byrådene. Alternativet er en usund tavshedskultur, hvor alvorlige sager risikerer aldrig at komme for en dag. Og det kan vi ikke leve med som samfund, fastslår Elisa Rimpler.

Skriv en kommentar