Den sidste rejse, det sidste hvilested, er under forandring. I dag vælges der oftest bisættelse med kremering ift. tidligere, hvor der var flest kistebegravelser. Tillige er der tilbud om skov-gravplads, og man kan få tilladelse til at lade asken blive spredt over vand. Fælles for alle begravelser og bisættelser er, at det er de pårørende og efterladte, der kan have brug for et sted at gå hen med deres sorg.

Måske er det også derfor, at det er oplagt, at bruge den ubrugte del af kirkegårdene til grønne oaser med bænke, således besøgende kan få en stille stund med udsigt til blomster, grønt og insekter, samt lytte til fugle og ikke mindst indsuge dufte. Kald det mindfullness, grøn terapi, hvil i fred – få fred i dig selv; en kirkegård kan indbyde til ro.

Fredericias kirker har en samlet administration, Kirkernes Hus, hvor ni af kirkegårdene i Fredericia Provsti ledes af driftsleder Ole Hougaard. Det er:

Assistens Kirkegård – Bredstrup Kirkegård – Christians Kirkegård – Egeskov Kirkegård – Hannerup Kirkegård – Herslev Kirkegård – Pjedsted Kirkegård – Sct. Michaelis Kirkegård – Trinitatis Kirkegård

Fra næsten fuldt belagt til “underbelagt”

Assistens Kirkegården blev etableret og indviet den 5. august 1881, fordi Trinitatis og Sct. Michaelis kirkegårde var ved at blive fyldte. Det var dog ikke populært at blive begravet uden for volden. Først da borgmester og byfoged Julius Christian Jørgensen blev begravet i et stort gravsted med marmorbuste hjalp det; man ville gerne ligge ved siden af borgmesteren. Derfor var der også plads til kolonihaver i den nederste af jordstykket, der hvor administrationsbygningen nu ligger. Dengang blev størstedelen begravet, og der var kun få kremeringer; man begyndte med kremeringer sidst i 1800-tallet/først i 1900-tallet.

Sidst i 60’erne var der mindre end 10 ledige gravsteder tilbage, og man overvejede udvidelse, men så vendte udviklingen. Fra ca. 1970 er antallet af bisættelser gået op og antallet af kistebegravelser gået ned. Dette gælder ikke bare for Fredericia’s kirkegårde, det er en generel tendens. Urner kan nedsættes i både en kiste-gravplads, en urne-gravplads, en plæne med plade/flad sten over, og i et ukendt gravsted. Bortset fra den første mulighed, så kræver de øvrige valg ikke så meget areal. Derfor er man nu i den situation, at der er overskud af plads på kirkegårdene.

Nye planer

Ole Hougaard har gennem de sidste 20 år prøvet at transformere kirkegårdene. Han har vendt idéer og lagt fremtidsplaner for kirkegårdene sammen med kirkegårdsgartnerne. Han har også brugt kirkegårdene til at gå aftenture med hustruen, og her vendt sine idéer med hende. Det er derfor ikke havearkitekter med store planer, men de gartnere der kender jorden og planterne, samt hilser på pårørende og stedets brugere, som har fundet frem til, hvordan man kan gøre ledige gravsteder til anderledes glæde for alle. Som han siger: – det gror nedefra, så kommer det op, og så kommer det ned igen i form af konkrete planer. Det er vigtigt for ham at have dialogen med gartnerne, for det den ene ikke tænker, tænker den anden. De skal hele tiden tænke mange år frem, for ellers kan de ikke skabe en kirkegård, der er attraktiv på den lange bane.

Åbne og rige på biodiversitet

For at få disse planer til at ske har Ole Hougaard og den lokale gartner udset områder til nybegravelser. Efterhånden som et gravsteds fredningstid ophører og kan nedlægges, vil der således blive frigivet plads til andet, fx blomsterbede. Når et større område bliver fritlagt, kan man lave dette om

På Egeskov kirkegård har de ryddet op og fjernet høje hække og træer, således der er en flot udsigt til Rands Fjord, og på Assistens Kirkegården har de fældet træer og ryddet, således der er udsigt til volden og indkig fra Vesterbrogade. På Sct. Michaelis kirkegård er der plantet masser af blomster og sat en bænk op ved en mur, hvor der er lunt og godt at sidde ved aftenstide og med tiden vil rhododendron og andet vokse op omkring stedet. Dette for at gøre kirkegårdene til ‘kirkegårde med park’, og til steder der er attraktive at benytte. Som et plus har dette samtidigt betydet, at der er kommet et meget rigere insektliv. Og der er flere planer; nogle er dog forhindret af begrænsede økonomiske ressourcer.

Vi har så meget natur i og omkring Fredericia, så der er ikke det samme behov for at skabe en park til folket. Det er en kirkegård, det er det primære formål med stedet. Men det er en glæde for gartnerne og Ole Hougaard at se kirkegårdene blive brugt af både de besøgende pårørende og andre, så længe at alle, voksne, børn, hunde, respekterer at det er en kirkegård. De opstillede bænke, blomsterbede m.m. indbyder til, at du kan komme og finde ro og fred, indsuge blomsterdufte og alle farverne.

Læs eventuelt mere om de enkelte kirkegårde her:

https://fredericiakirkegaarde.dk/velkommen

https://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/steder/htm/Assistens_kirkegaard.htm