Kandidaterne er de nuværende byrådsmedlemmer Anette Hyre-Jensen, Lise Nielson, Bente Ankersen samt kandidaterne Helle Bang Andersen, Lene Skovmark Elsborg, Charlotte Høgedal og Dorthe Fallesen Frimann, der alle stiller op til Fredericia byråd og det nuværende regionsrådsmedlem Bente Gertz, der genopstiller til regionsrådet.

Brystkræft er hvert eneste år en årsag til, at børn mister deres mor. Helle Bang Andersen fortæller, at hun flere gange i sin familie har oplevet, at brystkræft har været årsagen til store og ubærlige tab.

Hun går derfor ind for, at forskningen i brystkræft skal styrkes, da børn ikke skal udsættes for den store sorg, som der ligger ved at miste en forælder til sygdom.

Hun bliver bakket op af partifællen i Socialdemokratiet, Anette Hyre-Jensen, som mener, at kvinderne skal stå sammen og gøre danskerne opmærksom på vigtigheden, at der sættes et fokus på emnet:

– Jeg støtter helt klart kampen om bekæmpelse af brystkræft – det er vigtigt at komme ud i lyset & få solen, som har vist at netop dannelse af D-vitamin kan virke beskyttende mod brystkræft. Ved at vi går i fællesskab får vi fortalt vigtigheden af at komme ud i naturen. 

Brystkræft er desværre den hyppigste form for kræft som kvinder rammes af. Vi kvinder må derfor stå sammen og gøre opmærksom på vigtigheden i at der forbliver et konstant fokus på denne sygdom, siger hun.

Regionsmedlemmet, Bente Gertz, fortæller, at brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og i samme ombæring markerer hun, at mænd også kan rammes af sygdommen. Den optræder dog 100-200 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd.

– Hvert år rammes ca. 5000 danske kvinder af brystkræft. 5 år efter diagnosen lever omkring 90 pct af kvinderne endnu. Selv om overlevelsesraten er væsentligt forbedret gennem årene, er der stadig behov for at sætte fokus på sygdommen . Det er derfor jeg deltager i Støt brysterne motionen, uddyber hun.

Man kan ifølge Lene Elsborg gøre noget forebyggelsesarbejde, så man er rustet godt imod sygdommen. Her fremhæver hun, at regelmæssig motion forbedrer vores sundhed og velvære og kan være med til at øge ens livskvalitet. Den er med til at forebygge livsstilssygdomme og styrker vores muskler, led og knogler. Ikke mindst er regelmæssig motion godt for den mentale sundhed, sociale trivsel og den generelle livsglæde, og derfor øger det vedkommendes livskvalitet.

– Kroppen har brug for god energi i form af sund og varieret kost gennem hele dagen. Vi voksne er rollemodeller for børn og med til at skabe gode vaner for bevægelse, allerede fra de er helt små. Ved at børn bevæger sig, så får de kendskab til deres egen krop og oplever derved bevægelsesglæde, fra de er helt små, siger hun.

Endnu en kandidat, der stiller op til kommunalvalget, Charlotte Høgedal, fremhæver den sunde livsstil, og samtidig roser hun forskningen og screeningen de sidste 20 år:

– Der er mange faktorer der spiller ind når nogen rammes af brystkræft. 

Heldigvis er chancen for at overleve steget markant over de sidste 20 år takket være forskning og screening. Med en sund livsstil med masser af motion kan man selv være med til at forebygge brystkræft.

Skriv en kommentar