Støtteforeningen til Lyng Rollespil har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, som har til hensigt at give et tilskud til, at Lyng Rollespil kan investere i nyt rollespilstøj og udstyr. Det er en aftale, som glæder næstformand Patrick Frank Weiling Tamberg, da støtteforeningen bakker op om de frivillige og deres arbejde omkring rollespillet.

– Sponsoraftalen betyder forhåbentlig, at Lyng Rollespil kan få flere penge til at købe nyt tøj og udstyr, som for eksempel nye strudhætter og skjorter, fortæller Patrick.

Støtteforeningen er kendetegnet ved at være en forening med et godt fællesskab, og ifølge Patrick hjælper man hinanden, da man har et fælles mål om at forbedre forholdene for medlemmerne.

OK (og Brugsen) udbetaler pengene

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Flere end 2400 små og store klubber og foreninger over hele landet har en sponsoraftale med OK.