98 kommuner tilmeldte sig tidligere på året Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE Kommune. Nu er Middelfarts og Koldings fælles projekt udvalgt blandt de 10 bedste.

Dyr og plantearter risikerer at uddø overalt i verden i den nærmeste fremtid, og naturkrisen er grænseløs. Derfor har Kolding og Middelfart Kommune lavet fællesprojektet ’Vilde Lillebælt’ i Miljøministeriets konkurrence ’Sammen om et VILDERE Danmark’, som skal udbrede den vilde natur til gavn for biodiversiteten. Projektet er nu blevet nomineret sammen med 10 andre:

– Det er den vildeste optur at få beskeden om, at vi er med i top10 og finalen om at blive Danmarks VILDESTE Kommune. Det er et kæmpe skulderklap til alt det arbejde, vi i fællesskab med forskningsinstitutionerne, forvaltningerne og de frivillige har lagt i projektet, siger udvalgsformand i Middelfart Kommune, Jacob Nielsen.

– Vi opfordrer alle til at stemme på ’Vilde Lillebælt’, for vi er slet ikke færdige med dette fantastiske projekt, og vi skal have endnu flere bæltkommuner med i de fremtidige indsatser, siger udvalgsformand i Kolding Kommune, Jørn Chemnitz Kristiansen.

Formålet med projektet er at skabe bedre forhold for dyr og planter i og omkring Lillebælt. Det gør vi ved at genskabe stenrev, plante ålegræs, lave fiskebørnehaver, frede områder for fiskeri og meget mere. Læs mere om projektet hér: https://naturparklillebaelt.dk/vilde-lillebaelt/.

Den 19. september kåres vinderen, og du kan gå ind og påvirke resultatet ved at stemme på et af projekterne via https://www.dkvild.dk/borger/borgerafstemning/.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]
[bsa_pro_ad_space id=6]