På handicaptoilet i Føtex City, Fredericia, kontaktede nogle piger i går politiet, da de fandt et skjult kamera på handicaptoilettet.

– Vi har oprettet en sag om blufærdighedskrænkelse fra Føtex City i Prinsessegade. Vi får en anmeldelse klokken 17.00 i går, da nogle piger opdager et skjult kamera. Vi har set optagelserne igennem, og der er 10 minutters indslag med personen, der sætter kameraet op. Han er desværre klædt i sort og generelt camoufleret så godt, at vi ikke kan se, hvem det er. Men vi efterforsker sagen, og ser overvågningen fra Føtex igennem, så kan det være, at vi bliver klogere på, hvem der har sat et kamera op der, siger Ole Eckholdt fra Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.