Der er valg i luften. Plakaterne hænger i lygtepælene, politikerne mødes på gader og stræder – og vælgermøderne komme ét efter ét. Men én dagsorden kan til dato stadig undre mig. Alle mener, at et byråd skal afspejle befolkningen. Men det synes kun at gælde for nogen, når det kommer til stykket.

Når man fylder 18 år har man valgret i Danmark. Fra man fylder 18 år kan man blive valgt til Folketinget, byrådet eller regionsrådet. De unge mennesker fylder en betydelig andel i befolkningssammensætningen, men det er som om, at de ikke rigtigt har gjort sig fortjent til en plads blandt de folkevalgte. Det samme gør sig tit gældende for akademikere, der heller ikke, hvis kommentarerne i diverse Facebook-tråde skulle bestemme, har retten til at blive folkevalgt.

Det repræsentative demokrati er det ypperste vi har her i Danmark. Alle har stemmeret, ligesom alle har valgret. Demokratiet er for os alle, alle har muligheden for at give deres mening til kende og være med til at præge retningen for deres kommune, region og for Danmark generelt. Demokratiet giver os styrken og legitimiteten til, at Danmark kan fastholde sin udvikling, at politikerne har befolkningens opbakning til at træffe beslutninger for landets eller byens fremtid.

En af kernerne i demokratiet er, at man ofte stemmer på en med tilsvarende værdier som en selv – men også en man kan spejle sig i. Det er meget tydeligt når man ser på valgplakater, at politikerne er bevidste om dette. Når jeg cykler en tur kan jeg se en kandidat i brandmandsuniform, fordi han her har mange der kan spejle sig. Jeg ser en politiker med sin søn på skuldrene, plakater hvor der står ”borgmester og far til to”. Det handler langt hen ad vejen om genkendelighed. Om at være en vælgerne kan spejle sig selv og sine værdier i.

Demokratiet er repræsentativt. Politikerne handler på vegne af de borgere de repræsenterer. ”Skal der ikke snart almindelige mennesker på stemmesedlen?” er et hyppigt stillet spørgsmål i mange tråde på de sociale medier. ”Der er for mange akademikere, giv os rigtige mennesker”. Det læste jeg så sent som i morges. Der er en stor efterspørgsel på kandidater der bredt repræsenterer borgerne. Det er fantastisk. De repræsentative demokrati skal netop afspejle det samfund vi lever i. Men… for der er et men. Et rimelig stort et, faktisk.

Ønsket om et repræsentativt demokrati skal gælde hele vejen rundt. Ønsket om flere faglærte kandidater skal ikke gøre, at vi udskammer alle akademikere der stiller op. For der er mange akademikere i samfundet – og derfor har akademikere naturligvis også deres berettigelse i de folkevalgte organer. Debatten stopper ikke kun her, langt fra. For især de unge må lægge ører til meget.

”Du har ikke noget livserfaring”, ”prøv kræfter med virkeligheden før du vil bestemme over andre”, ”så ung en mand kan aldrig træffe en ordentlig beslutning” og mange andre kommentarer kunne jeg forleden læse hos en ung kandidat til kommunalvalget.

Livserfaring og erhvervserfaring er da klart to vigtige ting, det tror jeg ikke der er nogen der vil modsige. Men det er en virkelighedssans for de mennesker man taler om i endnu højere grad. Det er lidt vildt, at det næstyngste byrådsmedlem i Fredericia Byråd er borgmesteren, der netop har rundet 40 år. Det er immervæk nogle år siden, at han og hans kollegaer var 18 år gamle og gik i gymnasiet. Det er nogle år siden han havde brug for en ungdomsbolig, havde udfordringer med bussen i skole og savnede et bedre ungdomsmiljø.

Der er ikke kun behov for lang erfaringserfaring og en lang livserfaring. Der er i høj grad også brug for unge stemmer, der netop ved hvad de unge har brug for. Jeg kan ud fra egne erfaringer berette om, at der er langt fra de unges behov og ønsker til de ting politikerne tror unge mennesker ønsker sig. Der er behov for mere diversitet. Der er behov for politikere i alle aldre, med alle tænkelige baggrunde. I Fredericia er man langt. Der er en del kvinder, der er et rimeligt aldersspænd, politikerne er forskellige i deres uddannelser, erfaringer og andet. Men for mig står det lysende klart: Der mangler unge mennesker i politik.

Det repræsentative demokrati skal netop være repræsentativt. Alle grupper i samfundet skal være afspejlet blandt de folkevalgte.

Skriv en kommentar