Mens danskerne er i fuld gang med at finde rytmen i hverdagen efter en corona-krise, der bestod af restriktioner og nedlukninger, så gør tyskerne sig klar til forbundsvalg, som afvikles den 26. september. Tyskerne skal finde en ny kansler efter 16 år med Angela Merkel, og her står hendes efterfølger i den kristendemokratiske union (CDU/CSU), Armin Laschet, til et historisk dårligt valg.

Men hvem er egentlig Armin Laschet, og hvilke politiske ambitioner, har han for Tyskland?

Han kommer med en stærk faglig baggrund, da han blandt andet har studeret jura, statskundskab og journalistik, og tilsammen har det dannet en kristenkonservativ herre, der har været medlem af CDU siden 1979. Derudover har han et politisk CV, som de færreste besidder. Det består af erhverv som medlem af Europa-Parlamentet, det tyske parlament og siden 2017 minister-præsident i Tysklands befolkningsrigeste og industri-tunge delstat Nordrhein-Westfalen.

Med den erfaring vil man som udgangspunkt tro på, at der er stor tillid til den rutineret herre, men tilfældet er anderledes, hvis man ser på tyskernes opbakning til de respektive kanslerkandidater.

Han lagde ud med at være favoritten til at overtage tronen efter Angela Merkel, men ifølge meningsmålingerne er tilliden til ham styrtdykket.

Det har blandt andet skabt debat hos fremtrædende politikere i partiet CDU, som mener, at kanslerkandidaten for dem ikke fokuserer på politiske emner, der optager flertallet af tyskerne.

For en måned siden blev mistilliden til ham eksempelificeret på bedste vis, da kristendemokratiske medlemmer af det tyske parlament, Bundestag, på et internt møde havde opfordret ham til at gå af.

Ifølge det tyske medie, Bild, havde mødet trukket så langt ud, at flere medlemmer havde appelleret til ’’det er bedre at gå selv af end at gå ned sammen”.

Det er til dels selvforskyldt, at den kristendemokratiske union (CDU/CSU) med Armin Laschet i spidsen står til et skidt valg. Der er opstået et stigende ønske i Tyskland, at man gerne vil prøve en politisk retning, der indeholder progressivitet, grønt politisk fokus og svar på udfordringer med opståen i kølvandet på globaliseringen. Derfor har der været en politisk romance mellem Olaf Scholz og Annalena Baerbock, som har rød-grønne initiativer i sigtekornet, som ifølge flere meningsmålinger oplever en markant tilslutning.

På den anden side har kriser, der har kostet menneskeliv, været CDU’s akilleshæl: corona-krisen, oversvømmelserne i sommer-månederne, og konflikten i Afghanistan.

Tyskland, som er hjemland til medicinalvirksomheden BioNTech, der sammen med Pfizer udviklede den første EU-godkendte vaccine, er blevet kritiseret for deres håndtering af en verdensdækkende pandemi. Her er det Armin Laschets parti, som har dikteret genåbningsfaserne, hvilket de har været kritik af i relation med den langsomme udrulning af covid-19-vacciner.

Manden, som Armin Laschet slog i kanslerkandidat-kampen, udtalte også tidligere i år:

– Jeg forstår ikke, hvorfor andre lande får en tyskudviklet vaccine før os, sagde Markus Söder, som faktisk anses som løsningen på CDU’s nedadgående kurve.

Tilbage til Armin Laschet, som fik skarp kritik for at grine under en tale, som handlede om oversvømmelsernes kolossale konsekvenser. Det gav liv til sloganet ’’Laschet griner, mens hele landet græder’’ i Tyskland, og siden juli måned har tilslutningen været dalende. 16. juli var der 37% af tyskerne i en ZDF-meningsmåling, som ønskede, at han skulle være den næste kansler. Derefter kom en ny meningsmåling 14 dage efter, der viste, at kun 29% af tyskerne ville have ham som kansler. Så gik der yderligere to uger, før der blev lavet en ny meningsmåling, og her var han helt nede på 21%.

I samme ombæring startede uroen i det asiatiske land, Afghanistan, hvor Taliban overtog magten. Det medførte, at tyskerne higede efter en udenrigspolitisk strategi, og i den forbindelse har Armin Laschet forsøgt at overbevise befolkningen om, at han kan løse den afghanske krise.

Tyskland er nemlig blevet kritiseret for at reagere alt for sent og for dårligt på konflikten i det krigsramte land, og her valgte Armin Laschet at skyde skarpt mod regeringspartnerne i Socialdemokratiet, hvilket besidder udenrigsministerposten. Kritikken bunder i, at den rutineret politiker savner en undersøgelse af, hvorfor efterretningerne om Afghanistan var så mangelfulde. Kritikken er dog ikke faldet i god jord hos oppositionen, der mener, at det er ansvarsløst at kritisere den socialdemokratiske udenrigsminister, når Armin Laschet og hans parti har haft magten i næsten tre årtier.

De verdensdækkende kriser i 2021 og flere meningsmålinger peger på, at Armin Laschet og CDU kommer til at få et historisk dårligt valg. Det har fået nuværende kansler, Angela Merkel, til at blande sig, da hun har været med til at føre valgkamp for den upopulære kanslerkandidat. Spørgsmålet er, om Tysklands magtdronning, Angela Merkel, kan komme hendes partifælle til undsætning, eller om toget er kørt for den kristendemokratiske union.

Skriv en kommentar