Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

– Den danske beskæftigelsesindsats er blandt verdens absolut dyreste og koster årligt 13 milliarder kroner. Ledigheden er helt i bund, virksomhederne skriger på arbejdskraft, og aldrig har der været så mange medarbejdere på jobcentrene. 12.500 medarbejdere til at tage sig af omkring 70.000 ledige. Det svarer til, at der er en medarbejder for hver sjette ledige, mens en ansat på jobcentrene i 2011 skulle hjælpe 15 ledige, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Gennem det seneste årti er der blevet ansat cirka 2.000 flere medarbejdere i landets 94 kommunale jobcentre, hvor der i dag er cirka 12.500 fuldtidsbeskæftigede. Den store stigning er sket i samme periode, som ledigheden er styrtdykket – og i dag er helt nede omkring 2,5 procent svarende til godt 70.000 ledige. Det er under halvt så mange som tilbage i 2011, viser en analyse fra Ase

– Ganske vist har der i perioden været krav om intensiveret samtalehyppighed og sammensætningen af målgruppens indsats har haft betydning for udgifterne til jobcenterdriften. Men det forklarer langtfra den paradoksale udvikling. Tilmed er det en kendsgerning, at ni ud af ti ledige selv finder job. Hovedparten af de forsikrede ledige er stort set selvkørende og bruger ikke beskæftigelsesindsatsen til noget. Det er kun syv procent af dagpengemodtagerne, der peger på den dyre offentlige beskæftigelsesindsats som en vej til et nyt job”, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Også VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har påpeget, at jobcentrene ikke har evnet at tilpasse medarbejderressourcerne: ”Når udgifterne til jobcenterdrift stiger i en periode med faldende ledighed, kan dette eksempelvis hænge sammen med, at jobcentrene ikke har tilpasset medarbejderkapaciteten til det faldende antal brugere af jobcenteret…” 

Ganske vist er udgifterne til selve beskæftigelsesindsatsen faldet i perioden, men udgifterne til jobcentrenes drift er steget ufortrødent. Det har betydet, at udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats har ligget omtrent stabilt i perioden. Samlet set er udgiften per fuldtidsledig steget med 3.700 kroner fra cirka 30.500 kroner i 2011 til cirka 34.200 kroner i 2019, viser VIVE-analysen.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]
[bsa_pro_ad_space id=6]