Tour de France i Danmark er ovre. Vinderen af tredje etape blev Dylan Groenewegen, der sejrede i en tæt spurt i Sønderborg.

Den store opbakning til Tour de France-feltet fortsatte igen søndag. Lige fra starten i Vejle til byerne undervejs på ruten til målet i Sønderborg. Undervejs kunne man se Magnus Cort alene i front. Bornholmeren var ude at forsvare bjergtrøjen, og han fik fuld valuta, og fik folkets hyldest ude på ruten.

Det lå dog i korene, at det hele skulle afgøres i en massespurt i Sønderborg. Syv kilometer før mål blev der dog drama, da der var et styrt, som satte flere klassementsfolk, da de blev fange på den forkerte side.

Med i front var alle topsprinterne. Hollandske Fabio Jakobsen, der vandt spurten på anden etape, sad for langt tilbage, da det skulle afgøres. Det gjorde til gengæld ikke Dylan Groenewegen, Wout Van Aert og Peter Sagan, der kørte en tæt spurt, som Groenewegen endte med at vinde. Resultatet betyder, at Van Aert fortsat fører Tour de France.