Krudttårnet i Fredericia

0
Krudttårnet i 1914. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Fredericia har et væld af historiske bygninger. Fredericia har også alle dage været en by, der var nært forbundet til militæret. Byen er grundlagt som en fæstningsby, og militæret har altid været meget synligt, blandt andet med mange bygninger, der havde forskellig militære formål. Ved Østerstrand, bag Sundhedshuset, står den ældste militære bygning i Fredericia. Det er en stor gul og grundmuret bygning, der hedder Krudttårnet. Bygningen blev opført i 1675, og har en nøjagtig kopi stående i Kastellet i København fra ca. samme tid.

Krudttårnets funktion var nøjagtigt som navnet siger, et lager for krudt og kugler. Derfor opførte man bygningen i 1675 et sted, hvor den stod helt ensomt. Der skulle helst ikke være nogen andre bygninger i umiddelbar nærhed, hvis nu tårnet skulle sprænge i luften. I 1675 var området ved Krudttårnet helt øde. I nærheden lå kastellet, og det var den sidste bastion, byens forsvarer kunne søge tilflugt i. Derfor var der en bestemmelse om at holde området foran kastellet ryddet for beboelse. Efter de reformerte i 1719 blev inviteret til Fredericia fik de en stor del af jorden, som derpå kom til at hedde Reformert Mark, men det var først mod slutningen af 1800-tallet, at der blev opført egentlige bygninger i området ved Krudttårnet.

Krudttårnet. Foto: Museerne i Fredericia

Krudttårnet er et næste kvadratisk murstenshus i to etager. Tårnet skulle som nævnt bruges til at opbevare blandt andet krudt. Derfor var det vigtigt at sikre bygningen så godt som muligt. Tårnet blev tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, men det blev bygget i 1675 af de to lokale murermestre Hans Petersen og Jørgen Godtske. I kontrakten omkring byggeriet står der, at muren skulle være 1 alen tyk. Det vil sige ca. 62 cm. Der skulle bruges mange mursten til byggeriet. I Aabenraa blev der indkøbt 55.000 sten til Krudttårnet. Herudover blev der hentet kalk fra kalkbruddene ved Mariager Fjord og indkøbt 2.300 tagsten foruden en mængde træ, fundamentsten, mørtel, murankre og så videre. Endelig bestilte man hos billedhugger Jacob Jacobsen i Haderslev et kongemonogram med årstallet 1675, der skulle indsættes over døren til krudttårnet. På monogrammet ser man øverst en krone, det kongelige monogram og årstallet 1675. I dag er det suppleret med endnu et årstal, nemlig fra 1746, hvor Krudttårnet blev renoveret. Byggeriet tog i alt 3-4 måneder i løbet af sommeren 1675, og kostede i alt ca. 1.100 rigsdaler. Fra august 1675 kunne man tage tårnet i brug, og krudttønder blev båret ind i underetagen og hejst op i overetagen.

Tegning over Fredericia 1767. Her ser man, hvor ensomt krudttårnet stod. Krudttårnet er markeret med G. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

En fæstning som Fredericia havde god brug for et krudttårn. På alle bastioner stod flere kanoner klar, men af sikkerhedsmæssige årsager skulle krudt og kugler gerne opmagasineres for sig selv i sikker afstand. Der findes eksempelvis stadig en oversigt over tårnets indhold fra 1710. Dette øjebliksbillede viser, at man inde i tårnet blandt andet opbevarede;

3.272 kg. sortkrudt

48 kg. ren krudt

114 fakler

4.390 musketkugler

521 håndgranater

Tegning af krudttårnet ved Samuel Christoph Gedde, 1754. Foto: Forsvarets bygningstjenestes arkiv ved Rigsarkivet

Det hele var pakket i tønder, der var sirligt opmagasineret på de to etager. Oprindeligt var ydermuren ret rå med murstenene synlige, men i 1746 skulle tårnet have en stor renovering. Vejr og vind havde efterhånden slidt godt på tårnet, og murermester Cornelius Hansen fik derfor til opgave at renovere det ca. 70 år gamle tårn. Det indebar blandet andet at alle bjælker, loft og spærværk måtte udskiftes. Det samme måtte to af siderne på tårnet med 19.000 nye flensborgsten. I denne forbindelse behandlede man også ydermuren, som herefter blev opmuret til en glat mur, som vi stadig ser i dag. Tårnet blev istandsat igen i 1865 og i 1992. I 1996 overgik krudttårnet til Fredericia Kommune, og nu hører tårnet til Museerne i Fredericias formidlingsbygninger. Store dele af Fredericias skoleelever kommer derfor flere gange i løbet af deres skoletid ind i krudttårnet, hvor de i ly af byens fysiske militærhistorie kommer tættere på Fredericias historie.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet

0
(Foto: Avisen)

En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.

– Medicinrådet er garant for, at vi får den bedste medicin til den billigste pris. Men desværre kniber det i nogle tilfælde med at overholde sagsbehandlingstiderne, siger formand for Danske Regioner Anders Kühnau.

Det har derfor været vigtigt at stille skarpt på mulighederne for at optimere sagsbehandlingen.

En analyse igangsat af Danske Regioner kommer nu med en række anbefalinger, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet.

– Analysen indeholder konkrete løsningsforslag, som skal sikre, at nye lægemidler behandles hurtigt og effektivt til gavn for de mange patienter, siger Anders Kühnau.

Mere stabil proces

Implementeringen af tiltagene skal styrke Medicinrådet, så rådet fortsat kan tilbyde den bedste og mest opdaterede behandling uden at gå på kompromis med grundige vurderinger.

Samtidig skal tiltagene bidrage til en hurtig og ensartet ibrugtagning af hospitalslægemidler og sikre, at vi får mest mulig sundhed for pengene.

Analysen lægger op til en mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen ved blandt andet at styrke valideringsprocessen og indføre faste ansøgningstidspunkter.

Desuden styrkes visitationen af ansøgninger, og der indføres en mere differentieret målsætning for sagsbehandlingstiderne ved at oprette forskellige spor for sagsbehandlingen.

Sagsbehandling opdeles i tre spor

Analysen lægger op til, at sagsbehandlingen fremover vil blive opdelt i tre spor med sagsbehandlingstider på henholdsvis 18, 16 og 14 uger. De forskellige tider dækker over ”fuld behandling”, ”reduceret behandling” og ”hurtig behandling”.

– Med de nye anbefalinger indfører vi en såkaldt fast-track-kategori, som giver patienterne hurtigere adgang til nogle præparater, siger Anders Kühnau.

Endelig kommer analysen også med tiltag i forhold til behandlingsvejledninger. Medicinrådets afdeling for behandlingsvejledninger er fortsat under opbygning, og der er derfor fokus på tre overordnede udviklingsindsatser. De går på at beskrive de forskellige varianter for behandlingsvejledninger, beskrive processen for sammenligningsgrundlag, omkostningsanalyse og rekommandation og endelig at gøre det nemmere at opdatere vejledningerne.

Analysen er udarbejdet af Implement Consulting.

Læs analysen:

Kronprinsen åbnede udstillingen om Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus

0
MARIA TUXEN HEDEGAARD

Torsdag 2. februar kl 13.30 åbnede udstillingen Kongeskibet Dannebrog på det imponerende Koldinghus, der tog sig ud fra sin bedste side. Kronprinsen åbnede udstillingen, der inviterer besøgende med ombord på det flydende slot, der er danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne.

I strålende sol, på hvad der må være årets første dag med forårsfornemmelser, ankom først H.E. Grev Ingolf og Grevinde Sussie og kort efter H.K.H. Kronprinsen.til åbning af udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Selskabet blev vist ind i Kirkesalen, hvor der først var en kort velkomsttale af museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup, der fortalte om baggrunden for udstillingen, og om Kongeskibet som symbol på monarkiets samlende effekt.

Kronprinsen vises rundt i udstillingen Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

”Det er med Kongeskibet, at Riget bindes sammen. Både når det i sommermånederne sejler langs de danske kyster, også i det særlige fællesskab, Rigsfællesskabet, som Kongehuset står i spidsen for og som samler Danmark, Færøerne og Grønland”, sagde Thomas Thulstrup.

Undervejs var der også indlæg fra kuratoren bag udstillingen Mikael Bøgh Rasmussen, H.M. Dronningens Håndbibliotekar, ligesom Dronningens jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp og Marineoverkonstabel Mikkel Hinge Voight, fortalte om livet og opgaverne ombord på Kongeskibet Dannebrog.

Præsentationen i Kirkesalen blev afrundet med to sange sunget af Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori under ledelse af Carsten Seyer-Hansen, blandt andet med Johannes V. Jensens ”Hvor smiler fagert den danske kyst”, der passede til lejligheden og stemningen i det smukke gamle kirkerum.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Derefter blev selskabet vist rundt på udstillingen af Thomas C. Thulstrup, hvor de fik lejlighed til at beundre Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager, der danner ramme om udstillingen, som formidler livet ombord på Kongeskibet – for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.

Det første publikum møder i udstillingen er en 1:1-genskabelse af Kongeskibets stævn, der med en længde på 13,5 meter og en højde på 6 meter bryder gennem slotsruinens rustikke mure.

I udstillingen er publikum også inviteret med helt ind i skibets værelser, hvor man kan opleve det smukke og elegante skibs indre. Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, for eksempel Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem Kongefamiliens private film og fotografier.

Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus. Foto: Maria Tuxen @Kongernes Samling

Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib, det et flydende slot, der fra start af var bygget og designet til at være en kongelig residens. Skibet er derfor et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Det er dog også et topmoderne skib, en arbejdsplads, hvor Søværnets værnepligtige arbejder og står i oplæring.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Kongeskibet Dannebrog. Udstilling på Koldinghus. Den 2. februar 2023 Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Udstillingen er åben for publikum fra 3. februar.

Godt 10.000 har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.

Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.

På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.

Varmechecken blev udbetalt på grundlag af to databaserede kriterier, som også er udgangspunktet for undersøgelsen:

  • Varmekilde i boligen med udgangspunkt i bl.a. BBR data om opvarmningsform pr. 1/1-2
  • Husstandsindkomst baseret på CPR adresse 1/1-22 og årsopgørelser fra 2020

Undersøgelsen konkluderer:

  • Det estimeres at ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (fx pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Det er ikke muligt at lægge de to estimater sammen, da der kan være overlap mellem de to datagrupper – fx husstande, som både har haft fejlregistreret varmekilde og uafsluttet 2020-årsopgørelse. Overlappet kan ikke vurderes med eksisterende hjemler i lovgivningen. Derfor estimerer undersøgelsen, at mellem 1,6 % og 2,6 % af det samlede antal varmecheck blev udbetalt på baggrund af fejl eller mangler i datagrundlaget.

Ingen fejludbetalinger i lovens forstand

Modtagere af varmechecken, der har modtaget denne pga. fejl i data, er fortsat berettiget til varmecheck ifølge loven. Det skyldes, at retten til varmecheck hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold. Der er dermed heller ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand.

Læs den fulde undersøgelse af varmechecken på Energistyrelsens hjemmeside.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner den 14. marts

Fra den 14. marts og otte uger frem bliver det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck. Muligheden retter sig mod den gruppe af borgere, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i august sidste år, og hvor der er tale om ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til udbetaling af varmecheck.

Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er det også muligt at læse mere om, hvordan ansøgningen konkret vil foregå, og om man er berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde.

Lovens udformning giver ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

  • Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).
  • Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
  • Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
    • Naturgas.
    • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
      (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)
    • Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
    • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var en af de ovennævnte varmekilder.
  • Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Alle husstande, der ansøger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. De resterende varmechecks forventes udbetalt løbende fra april og frem, men sagsbehandlingstiden vil afhænge af den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Hvem kan fortsat ikke få varmecheck

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr samt størstedelen af husstande med fjernvarme.
  • Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden den 1. januar 2022.

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

0
Foto: AVISEN

Et borgerforslag om at bevare Store Bededag og give politikkerne 10 procent mindre i løn, har mandag opnået 50.000 støttere.

Borgerforslaget, der er stillet af Michaela Rosenberg Teper Pedersen samt medstillerne Camilla Østerby Madsen, Alberte Bolette Bech-Willumsen og Julie Berlenborg skal nu overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget lyder således:

“Bevar Storbededag og giv politikkerne 10% mindre i løn: Politikerne vil nu afskaffe Store Bededag så vi danskere kan arbejde mere, og betale mere til statskassen, da de endnu engang ikke kan finde penge nogle steder. Politikkerne kunne for eksempel selv gå ned i løn, afskaffe deres ministerbiler og/eller andre unødige hjælpemidler, som de nyder alt for godt af den dag idag.
Politikkerne har desværre alt for travlt med os “almindelig borgere” og hvordan de kan få flere penge ud af os, samt få os til at arbejde i flere og flere år. Men hvad kan de selv bidrage med? Og hvornår gør de det?”

Borgerforslaget blev oprettet d. 2. januar 2023, og havde d. 30. januar allerede opnået de nødvendige 50.000 støttere. Torsdag er borgerforslaget oppe på 51.804 støttere. Forslaget kommer efter, at flere er utilfredse med at SVM-regeringen efter alt at dømme vil afskaffe helligdagen Store bededag i 2024.

Borgerforslaget vil først blive drøftet ved en 1. behandling i Folketingssalen. Senere vil det gå videre til en behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan hovedstilleren samt medstillerne af forslaget deltage i et møde med udvalget, og borgere kan også dele deres synspunkter om forslaget på skrift.

Slutteligt vil politikkerne stemme om forslaget, som de enten kan forkaste eller vedtage.

Historisk højt: Selskaber betalte over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021

0

Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året før og det højeste i otte år.

100.573.624.621 kroner.

Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat i 2021. Og niveauet for indbetalt selskabsskat har aldrig været større, end det var for indkomståret 2021.

Skatteminister Jeppe Bruus. Foto: AVISEN

Det fremgår af de åbne skattelister, hvor Skattestyrelsen netop har offentliggjort den skattepligtige indkomst, eventuelt underskud for tidligere år og den beregnede skat for indkomståret for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber med skattepligt til Danmark.

– Det er den største indbetaling på ét år, siden selskabernes skattebetalinger første gang blev offentliggjort i 2013. Det er et flot og markant resultat, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Den samlede selskabsskat nåede i 2021 op på over 100 mia. kr. fra godt 100.000 selskaber. Både summen af selskabsskat og antallet af betalende selskaber er det højeste siden indkomståret 2013, hvor skatteforvaltningen første gang offentliggjorde selskabsskatten på de åbne skattelister.

– Et bredt flertal i Folketinget gjorde det rigtige under coronapandemien med hjælpepakker, der sikrede, at aktivitet og beskæftigelse hurtigt kunne genoprettes. De nye tal vidner også om, at danske virksomheder klarer sig godt og bringer store overskud til Danmark – på trods af corona-krisen. Det er jeg selvsagt glad for, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det gode samarbejde

De største selskaber i Danmark bidrager fortsat markant til selskabsskattebetalingen. Lige som i 2020 stod de ti selskaber på listen, der har betalt mest i selskabsskat, for ca. 23 pct. af det samlede beløb.

De mindre selskaber har dog også bidraget mere i 2021 og er dermed medvirkende til den meget høje skattebetaling. Ser man bort fra de 1.000 største skattebetalere, har de øvrige selskaber betalt 61 pct. mere i selskabsskat i 2021, end den andel af selskaberne gjorde året før.

– Et stigende antal selskaber betaler selskabsskat, og derfor glæder jeg mig over det rigtigt gode samarbejde, som skatteforvaltningen har med både selskaber, rådgivere og interesseorganisationer omkring korrekt skattebetaling, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere data om aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger, der i 2021 har betalt selskabsskat, kan ses i publikationen ”Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021”.

Læs mere om de åbne skattelister i publikationen

De unges livsglæde og trivsel – hvordan?

Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til den opgave. Heri er de unges livsglæde og gode trivsel uvurderlig. Ansvaret er ikke kun deres eget, selvstændige ansvar. Det er i høj grad samfundets ansvar, at tage vare på den opgave, også. Det handler denne uges artikel om.

Opråbet!

Derfor satte vi med sidste uges Zoom-debat om Det Ønskede Samfund igen fokus på de unges livsglæde og GOD TRIVSEL. Og vi kan ikke sige det stærkt nok. Det handler om at gøre noget. Vi har generelt i samfundet længe nok talt, og talt, og talt om det modsatte – mistrivsel, og vi har ikke gjort det, der skal til for at vende den udvikling. Også her er det tid til et skifte i samfundsudviklingen. Her er det nødvendigt, at alle grene af samfundet spiller med i DUR og skipper MOL. For det drejer sig om, at vi alle tager skeen i den anden hånd og handler konkret, fra det sted, som vi lige nu befinder os i samfundet. Det er nu yderligere, konkrete tiltag skal iværksættes og eksisterende tiltag udbygges og spredes ud, så de når alle børn og unge ud fra deres individuelle behov, og det gælder ikke kun de udfordrede unge.

Det gælder i høj grad også de mange, mange dygtige livsglade unge, som trives godt, og som heldigvis er der ude. Unge som vi også skal inddrage i det gearskifte, der skal til for, at børn og unges opvækst, dannelse og uddannelse skaber den livsglæde og gode trivsel, som giver mening med selve livet som menneske, og som forudsætning for samfundets beståen og videre udvikling.

De unge, som selv ønsker at være rollemodeller for egen og kommende generationer, skal have en særlig opmærksomhed. For deres engagement, mod og vilje og meget mere skal inddrages i alt arbejde med at skabe livsglæde og god trivsel blandt børn og unge. Det gode er, at det også vil smitte af på de ældre generationer.

Opråbet herfra skal være: Stop snakken – Gå til handling – Tag aktion – Lokalt og nationalt!

Hvordan skaber og genskaber vi livsglæde og trivsel?

Uanset omfanget af livsglæde og trivsel, så er det ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bevidst opdyrkes og vedligeholdes helt fra begyndelsen af livet og til livets afslutning. Ansvaret ligger ikke kun hos det enkelte menneske. Ansvaret ligger også hos alle de medborgere, forældre, ledere, kollegaer og institutioner, som det enkelte menneske kommer i kontakt med livet igennem.

Opgavens kompleksitet

At vi endnu ikke – trods mange indsatser – har knækket koden til livsglæde og god trivsel for alle vidner om opgavens kompleksitet og mangfoldighed. Der er ikke kun en løsning og en løsningsmodel. Løsningerne skal skræddersyes til det enkelte menneske, også det unge menneske, for vi er født og opvokser, som individer præget af arv og miljø.

Kompleksiteten gør også, at helhedsløsningen må findes i en mangfoldighed af delløsninger, der skabes på alle niveauer i og ude i alle kroge af samfundet. Både lokale, regionale og nationale tiltag er nødvendige. Alle relevante aktører bør inddrages. Det glæder både de faglige miljøer, fagforeninger, politikerne, forskningsmiljøer, uddannelsesmiljøer, erhvervslivet og mange flere med afgørende betydning for de beslutninger som træffes. De unge skal naturligvis medinddrages hele vejen, også helt fra begyndelsen. Udgangspunktet bør nemlig være, at vi spørger dem det drejer sig om. Så vi begynder de unges dannelsesrejse på det område med at spørge de unge om, hvad god trivsel og livsglæde er for dem? inden vi tager de næste skridt.

Helhedsplanen må dannes, mens vi gennemfører den. Det bør ske gennem et væld af iterative og dynamiske læringsprocesser, hvor vi gennem handling afprøver nye veje baseret på den fremmeste forskning på området.

Gode eksemplers magt

Debatten i torsdags viste også, at der er mange gode eksempler på, at ungdomslivet trives og livsglæden blandt unge blomstrer.

Det gør det i det gode foreningsliv, hvor vi hørte om gode eksempler fra Nr. Vorupør i Thy omkring Motocross, omkring håndbold, fodbold, boksning, ungeråd og ikke mindst Surf-klubben. Vi hørte også gode fortællinger om Ungdomshuset i Fredericia og Byggelejepladsers fantastiske bidrag til udviklingen af de unge og dannelsen af helstøbte mennesker. Byggelegepladser kunne eksempelvis dreje sig om vedvarende energi med bygning af minivindmøller fra Vestas og tilsvarende.

Betydningen af rettidig mental uddannelse og træning af de unge, så de er rustede til at leve det liv, de ønsker og senere er i stand til at vælge, må heller ikke undervurderes.

Regeringsgrundlaget ser ud til at åbne op for, at kommunerne i samarbejde med det lokale erhvervsliv i langt højere grad får mulighed for at handle ud fra en lokal prioritering og ønsket retning, hvor gode eksempler kopieres og tilpasses lokale behov og interesser.

Fem hovedspørgsmål til vores politikerne

Det fører til fem hovedspørgsmål til vores politikere:

  • Hvordan vil I skabe livslang livsglæde og god trivsel for alle generationer?
  • Hvordan vil I skabe bevægelser og indsatser, som understøtter vejen henimod livsglæde og god trivsel?
  • Hvordan vil I genskabe livsglæde og god trivsel for de mange unge i samfundet, som har mistet livsglæden og den gode trivsel?
  • Hvordan vil du/I sætte fokus på de samfundsmæssige rammer for ungdomslivet og den enkelte unges mentale styrke og psykiske robusthed?
  • Hvordan vil du som politiker bidrage til mangfoldige, ligeværdige, overskuelige og fleksible veje gennem/i ungdomslivet?

Afrunding

Næste debataften, som er planlagt til torsdag den 17. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten.

Billund Lufthavn: Inflationen ikke har påvirket danskernes rejselyst nævneværdig

0
Billund Lufthavn. Foto: Kenneth Stjernegaard

Det nye år er skudt godt i gang i Billund Lufthavn med opstart af en populær skidestination, annoncering af nyt selskab, og god aktivitet i både passager- og luftfragtsterminalen i Billund Lufthavn.

I januar 2023 gik 214.018 passagerer igennem terminalen i Billund Lufthavn. Det er en vækst på 90,9 procent ift. januar 2022. Den massive vækst i januar skyldes, at COVID-19 stadig havde et fast greb i samfundet i starten af 2022.

Den høje aktivitet i passagerterminalen er langt hen af vejen båret af rutetrafikken, hvor bl.a. erhvervslivet er kommet fornuftigt i gang igen. Samtidig er der stadig høj aktivitet blandt de ferierejsende, der både søger til tropiske himmelstrøg men også til snehvide skipister.

– Der er for første gang høj aktivitet i januar, siden Covid indtraf. Det er skønt, at aktiviteten igen bliver fordelt på hele året. Der er især høj aktivitet på rutetrafikken i Billund Lufthavn. Vi kan se af vores data, at erhvervstrafikken nærmer sig samme niveau som før Covid, fastslår Jan Hessellund og fortsætter med at sætte nogle ord på ferietrafikken:

– Aktiviteten på ferietrafikken er fortsat høj. Den lille afmatning, som vi ser i januar, er inden for de normale sving i aktiviteten, som vi også så før Covid. Så optimismen er stadig høj, da inflationen ikke har påvirket danskernes rejselyst nævneværdig. Danskerne vil ikke kompensere på deres udlandsbesøg.

Gang i nye destinationer og ruteannonceringer

2023 starter, hvor 2022 slap. Billund Lufthavn har spændende dialoger med forskellige flyselskaber på både passager- og fragtsiden. Og nogle af de gode dialoger fra 2022 har da også allerede båret frugt i 2023. Play meddelte i starten af januar, at de fra sommeren 2023 vil flyve to ugentlige afgange fra Billund Lufthavn, således der i kombination med Icelandairs flyvninger nu er fem ugentlige afgange mellem Billund og Island. SkyAlps startede op som nyt flyselskab i Billund Lufthavn den 7. januar med en rute til den populære skidestination i Italien, Bolzano.

Skidestinationer med fly bliver i højere grad mere populære blandt danskerne. SkyAlps annoncerede deres rute tilbage i august 2022, og siden da er sæderne nærmest blevet revet væk. Jan Hessellund glæder sig over gode nyheder i januar, men ser også frem til nogle store ruteåbninger senere på året.

– Vi har haft succes på ruteudviklingsfronten, og det har vi haft længe. Nu har Play annonceret, at de øger tilgængeligheden til Island fra Billund, så vestdanskerne kan flyve til og fra Billund Lufthavn fem gange i ugen. I Januar startede SkyAlps op, og de har haft stor succes med at sende danskere på skiferie. Herudover kan vi se frem til nye ruter fra Brussels Airlines, Austrian Airlines, Ryanair og Air Greenland den kommende sommer, og det glæder vi os meget til, siger Jan Hessellund.

Forventet nedgang i fragtmængderne

Det kinesiske nytår falder tidligere på året i år, end det gjorde i 2022. Det er medvirkende til, at fragten i Billund Lufthavn falder med 17,3 procent ift. januar 2022, da der kun er blevet fragtet 5.552 tons luftfragt igennem Billund Lufthavn.

I januar 2022 var der ligeledes en lang række store fragtfly, heriblandt var der besøg af 15 747-400F Jumbojets og Antonov AN-124, hvilket ligeledes også gør, at der er fald i mængderne i januar 2023.

– Kinesisk Nytår og det faktum, at vi ikke har haft så mange, store fragtfly med Coronaværnemidler i den måned som i tilsvarende måned sidste år, gør, at mængderne falder. Det var forventet, og det kommer vi med stor sandsynlighed også til at se de næste par måneder, afslutter Jan Hessellund.

Se tallene for januar 2023 her.

På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler

0

Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer.

Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler.

– På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst.

Familier med flere biler har oftere store biler

analysen fra Danmarks Statistik er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. 

Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil.

”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro.

Læs mere om familiernes ejerskab af flere biler i analysen.

Krudttårnet i Fredericia

0
Fredericia har et væld af historiske bygninger. Fredericia har også alle dage været en by, der var nært forbundet til militæret. Byen er grundlagt...

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

0
Et borgerforslag om at bevare Store Bededag og give politikkerne 10 procent mindre i løn, har mandag opnået 50.000 støttere. Borgerforslaget, der er stillet af...

Historisk højt: Selskaber betalte over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021

0
Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året...

De unges livsglæde og trivsel – hvordan?

Forudsætningen for et hvert samfunds beståen og videre udvikling er, at de generationer, der kommer efter os og tidligere generationer, er godt rustede til...

Billund Lufthavn: Inflationen ikke har påvirket danskernes rejselyst nævneværdig

0
Det nye år er skudt godt i gang i Billund Lufthavn med opstart af en populær skidestination, annoncering af nyt selskab, og god aktivitet...

På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler

0
Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk...