Både sygdomme og konflikter er i top-5 over de kriser, som en stor del af danskerne har overset eller helt glemt i 2021. Det viser en undersøgelse, som Læger uden Grænser har fået lavet i befolkningen.

Flere end en halv milliard mennesker lever med diabetes. Burkina Faso er hvirvlet ind i verdens hurtigst eskalerende krise. Strækningen mellem Senegal og Etiopien kaldes meningitisbæltet – med god grund.

Det er dybt alvorlige situationer, der hvert år koster millioner af menneskeliv. Og situationer, som danskerne ikke ved ret meget om. I hvert fald topper de tre kriser listen over glemte kriser i 2021, som Læger uden Grænser udgiver på baggrund af en undersøgelse lavet af Voxmeter blandt danskerne.

Bruttolisten rummer som tidligere år et bredt spektrum af humanitære kriser: Katastrofer, konflikter, epidemier og langvarige sundhedskriser. Fællestræk? De har mere eller mindre stået uden for mediernes søgelys i året, der er gået.

Det kan der være mange årsager til, men ligesom i 2020 har verdens kriser haft et ekstraordinært stort bump på vejen til mediernes dagsordener: COVID-19.

– Her ved udgangen af 2021 er corona ikke længere noget nyt og ukendt, men til gengæld en fast, utilregnelig og bekymrende del af den globale hverdag. En bekymring, vi alle deler – også medierne. Derfor er der ikke noget at sige til, at pandemien nok dukker frem som noget af det første, når folk tænker tilbage på årets kriser. Men det har altså ikke sat resten af verdens sygdomme og humanitære kriser på pause. Tværtimod fortsætter de ufortrødent i ly af coronaens skygge og risikerer dermed at koste endnu flere liv. Derfor er det vigtigt, at vi får sat fokus på netop de oversete kriser – både i medierne og i sundhedssystemet, siger formand for Læger uden Grænser Heidi Christensen.

For eksempel bærer årets samlede mediebillede ikke meget præg af diabetes, der langtfra kun herhjemme kan betegnes som en folkesygdom. Flere end en halv milliard mennesker på verdensplan har ifølge International Diabetes Federation diagnosen, mens 6,7 millioner er døde med den – alene i år. 3 ud af 4 af det stigende antal diabetikere bor i den fattigere del af verden, hvor mange ikke har adgang til livsnødvendig behandling som insulin. For at gøre ondt værre er COVID-19 ofte farligere for diabetikere.

Som dansker kan det være svært at identificere sig med konflikter i Afrika eller Sydasien – både på grund af afstanden og kulturforskellene. På samme måde kan det være vanskeligt at identificere sig med sygdomme, vi aldrig selv har oplevet, anser som udryddet eller har en effektiv behandling for her i Danmark. Desuden er mediedagsordenen i forvejen spækket med nyheder fra vores egen baghave, som har større indflydelse på vores egen hverdag. Men det gør ikke kriserne ude i verden mindre relevante, understreger Heidi Christensen.

– Når flygtninge og migranter er fanget i kulden ved den polske grænse, kommer det – bogstaveligt talt – helt tæt på. Derfor har deres i øvrigt helt uacceptable trængsler også lettere adgang til danske mediers spalter og sendeflader end for eksempel situationen for de flygtninge, der sidder fanget i kummerlige lejre i Libyen eller i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. Som humanitær aktør har vi adgang til steder og mennesker, som journalister og offentligheden generelt har svært ved at nå. Derfor har vi også en forpligtelse til at fortælle om det, vi oplever, på vegne af dem, vi behandler, siger Heidi Christensen.

Fakta: De 5 glemte kriser i 2021

  1. Diabetes
    537 mio. mennesker over 20 år lever ifølge International Diabetes Federation i dag med diabetes. Og i løbet af det seneste år er 6,7 mio. døde med sygdommen. Ca. halvdelen af dem, der har brug for insulin, har ikke adgang til den. Mange lever med diagnosen, men med begrænset behandling – pga. fattigdom, konflikt eller dårlig adgang til sundhedsydelser. 3 ud af 4 af diabetikere bor i et lav- eller mellemindkomstland. Det er også her, der sker den hurtigste stigning i antallet af diabetikere. Tre selskaber sidder på 99 pct. af insulinmarkedet. Heriblandt danske Novo Nordisk. Det betyder, at priserne bliver presset i vejret – hvilket har stor indflydelse på millioner af patienter verden over.
  2. Meningitis
    Meningitis, der også kaldes hjernehindebetændelse, skyldes infektion af hjerne- og rygmarvshinderne. Ifølge Meningitis Research Foundation var der omkring 2,5 mio. tilfælde i 2019, og ca. 250.000 anslås at være døde af sygdommen samme år. I nogle tilfælde er sygdommen så farlig, at den kan dræbe inden for få timer. Trods hurtig behandling kan døvhed, epilepsi, hjerneskade og lammelse være blandt følgevirkningerne. Meningitis kan sprede sig hurtigt, når mennesker lever tæt sammen, fx i flygtningelejre. De fleste udbrud sker i Afrika syd for Sahara, i det såkaldte meningitis-bælte, der strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien i øst.
  3. Burkina Faso
    Flere end 1,4 mio. mennesker er tvunget på flugt fra deres hjem til et andet sted under det, der betegnes som verdens hurtigst eskalerende krise. Angreb og kampe mellem væbnede grupper og landets hær og dens allierede har siden 2015 forværret forholdene. Der er stigende mangel på vand og mad, sundhedssystemet og infrastrukturen hænger i laser. Derudover truer klimaforandringer, og der er udsigt til ekstrem regn og tornadoer, som igen vil resultere i ødelæggelser og oversvømmelser. I 2020 registrerede man flere end 11 mio. tilfælde af malaria og næsten 4.000 dødsfald.
  4. DR Congo
    Endeløs borgerkrig, nådesløs vold og sygdomsudbrud. I Afrikas næststørste land, Den Demokratiske Republik Congo, tager den ene humanitære krise den anden. Kamphandlinger og systematiske overgreb har præget hverdagen i årtier – da borgerkrigen var på sit højdepunkt sidst i 1990’erne, anslås over fem millioner mennesker at have mistet livet. Civile bliver ofte angrebet, voldtaget eller kidnappet, og seksuel vold hører også de daglige realiteter. Epidemier af smitsomme sygdomme som mæslinger og kolera bryder ud hvert år og bliver ofte hverken bekæmpet eller forebygget på baggrund af den sløje infrastruktur og det nærmest ikke-eksisterende sundhedsvæsen. I 2020 blev DC Congo for 10. og 11. gang ramt af ebola.
  5. Libanon
    Snart halvandet år efter den altødelæggende eksplosion, som gennemrystede Beirut 4. august 2020, er Libanon stadig i knæ. Landet, der nu har stået uden regering i et år, kæmper med en af de verdens værste økonomiske kriser, og behovet for humanitær hjælp stiger dag for dag. Halvdelen af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Mange har ikke råd til mad og medicin, og en massiv brændstofkrise har sat ekstra skub i sundhedssystemets nedsmeltning. Dertil kommer COVID-19-pandemien, der også i det lille middelhavsland er ude af kontrol.