Danmarks midlertidige grænsekontrol er blevet forlænget frem til maj 2022.

I slutningen af sidste uge meddelte regeringen til EU, at kontrollen forlænges. Det fremgår af et rev, som er underskrevet af justitsminister Nick Hækkerup (A).

Årsagen til forlængelsen skal ses i lyset af truslen fra militante islamister og organiseret kriminalitet.

– Den vedholdende og betydelige trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed forårsaget af militante islamister og organiserede kriminelle, som er i stand til at udnytte den frie bevægelighed inden for Schengen-området, fortsætter med at være en stor bekymring for den danske regering, står der blandt andet i brevet.

Siden januar 2016 har der været midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland med samme begrundelse. Den forlængede grænsekontrol gælder den dansk-tyske grænse og den svensk-danske grænser, og derudover vil der også være fokus på færgeforbindelserne til Tyskland og Sverige.

Skriv en kommentar