Danmark ligger helt i toppen over lande i Europa med de højeste fødevarepriser. Ifølge Danmarks Statistik der løbende udarbejder et pristalsindeks og samtidig sammenligner med de øvrige europæiske lande, er det især brød, kornprodukter og fisk der er dyrt i Danmark. Bedre ser det ud med frugt og grønt, hvor tallene er tættere på gennemsnittet i EU, men dog 10% over disse priser. Med en inflation der siden begyndelsen af 2022 har udviklet sig, kombineret med voldsomme prisstigninger på benzin, energi og varme, udhules danskerne købekraft betydeligt i disse måneder.

De generelle højere priser i Danmark rammer folk på pension, sygedagpenge, SU og kontanthjælp særlig hårdt. Der kan dog spares, hvis man undlader at købe drikkevarer, der er særdeles dyrt i landet:

“Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark var de højeste i EU med 39 pct. over EU-gennemsnittet. Priserne for alkohol lå 45 pct. over EU-gennemsnittet. De var dog endnu højere i EU-landene Finland, Irland, Sverige og Grækenland, der alle lå mellem 119 og 55 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak var der stor spredning i priserne blandt EU-lande. Danmark lå 25 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed billigere end Irland, Frankrig, Finland og Nederlandene, der alle ligger mellem 145 og 28 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004, nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 50 pct. under EU-gennemsnittet”, skriver Danmarks Statistik.

Siden 1997 har man udarbejdet en fælles europæisk måling for inflationen, og den viser nu den højeste inflation siden målingerne begyndte. Prisernes himmelflugt er svært at hamle op med politisk, da det normalt kræver en stram finanspolitik at få situationen under kontrol. Samtidig er der sket prisstigninger i produktionserhvervene, der endnu ikke har ramt forbrugerpriserne. Det betyder, at eksempelvis de stigende energipriser, kommer senere på forbrugernes regning, når virksomhederne hæver deres priser for at følge med produktionsomkostningerne. Disse forskudte prisstigninger er derfor på vej til forbrugerne, der kan forvente endnu dyrere priser:

“Inflationen i Danmark steg i maj 2022 til 8,2 pct. fra 7,4 pct. i april 2022. I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande (uden Storbritannien) fra 8,1 pct. til 8,8 pct., mens den i euroområdet steg fra 7,4 pct. til 8,1 pct. I både Danmarks og EU’s tilfælde er det den højest målte inflation i den tid det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er blevet opgjort, hvilket er siden 1997. I både Danmark og EU er det i høj grad prisstigninger på fødevarer og brændstof, der trækker inflationen op i maj i forhold til april”.

Under energikrisen i 1970’erne fik man også en betydelig inflation. Det var en af årsagerne til, at den borgerlige regering under Poul Schlüter i 1987 afskaffede dyrtidsreguleringen. Det betyder også, at lønmodtagernes indkomst ikke automatisk stiger i dag, selvom deres købekraft falder betydeligt. Årsagen til at man ønskede at fjerne den automatiske regulering af indkomsterne var, at markedet vænnede sig til at hæve priserne, da man vidste indkomsterne steg. Men ikke siden 1983 har Danmark haft så høj en inflation som nu.

Så længe prisstigningerne fortsætter, må danskerne indstille sig på de forskudte omkostninger fra produktionen af varer, der først kan ses måneder senere. Det drejer sig især om øgede energipriser, men også råvarer og et generelt problem med forsyningen på forskellige kerneelementer til produktion.