Når danskerne skal til stemmeurnerne den 1. juni skal de sætte et kryds ud for et “ja” eller “nej” på spørgsmålet, om Danmark kan deltage i det europiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Lørdag var Socialdemokratiet i Fredericia på gaden, hvor de dels gjorde opmærksomme på valget, men også tog debatten med borgerne, om hvad partiet mener man skal stemme.

Solen skinnede over Fredericia, der var velbesøgt i forårsvarmen. Efter en Open by Night var det ikke til at vide, om der ville være store mængder af mennesker i gågaden, men det var tilfældet, og det var noget, som Socialdemokratiet glædede sig over, da de med en pavillon havde taget opstilling i “Valgkrydset” ved Rådhuspladsen.  En af de tilstedeværende fra partiet var Folketingskandidaten Jens Jonatan Steen, der selv var flittig til at stoppe forbipasserende for at tage en snak med dem.

– Folk tager positivt imod det. Det er vigtigt at minde om afstemningen, som man skal huske at stemme til, og man skal tage stilling til det. Det er givende at tage diskussionen, og man mærker klart, at der er mange der er påvirket af, hvad der skete den 24. februar og man derfor tager stilling til det, og det er det rette tidspunkt at tage stilling på, siger Jens Jonatan Steen med henvisning til, at det var der, at Rusland invaderede Ukraine.

Viceborgmester Søren Larsen og Finn Muus var også at finde i gadebilledet. (Foto: AVISEN)

Når der er Kommunal- eller Folketingsvalg er det mere lige til at forholde sig til som borger. Det medgiver Jens Jonatan Steen, der mødte flere borgere, der ikke var klar over, at der er valg.

– Dem man taler med siger, at det er vigtig at stemme, men de ved godt, at stemmerprocenten bliver lavere, men man møder mange, der er bevidste om, at man gør borgerpligten som man har tradition for i Danmark. Der er også nogle, der ikke har opdage valget, og det viser, at der ligger et stort ansvar for partierne og poltikerne. Derfor er det godt vi er tilstede og gøre opmærksom på valget. Som altid er det dejligt at tage debatten med fredericianerne og høre indstillingen overfor noget teknisk som et forsvarsforbehold, siger Folketingskandidaten og kommer ind på, hvad borgerne typisk har spurgt ham om:

– Hvad kommer det til at betyde for os, og hvorfor skal jeg stemme ja. Det er det typiske de spørger om.

Jens Jonatan Steen var selv aktiv og tog debatten med borgerne. (Foto: AVISEN)

Socialdemokratiet indstiller til et “ja”, på stemmeseddlen, og det forklarer Jens Jonatan Steen hvorfor.

– Vi siger ja, fordi verden har ændret sig siden den 24. februar med Putins vanvittige angreb. Vii skal steppe op politisk, og vi skal tage bestik af situationen. Når Nato siger, at de ikke kan løse det selv til med at håndtere trusler, så skal vi gøre det. Vi (Danmark, red.) er ikke dem, der har investeret mest til det fælles sikkerhed og forsvar, og det gør, at vi kommer helt med. Vi skal levere vores bidrag, slår han fast.

I et tænkt scenarie kan Danmark selv få brug for det, men det er ikke kun det Jens Jonathan Steen tænker på.

– Uanset om det er Danmark, Moldova, Litauen eller Estland. Vi skal tage ansvar, og det har vi ikke gjort nok tidligere. Flertallet af dem vi har talt med er også med på, at vi skal gøre noget for at sikre os imod Putin. Nato er vores primære værn, og vi har brug for et stærkt EU til at bakke dem op, Det vi beder om er, at vi skal gå med livrem og seler, og det gør, at vi vil stå stærkt, hvis Putin fortsætter, slutter Jens Jonatan Steen.