I Fredericia og omegn er der flere strande. En af dem er Bøgeskov Strand, der ligger gemt bag et sommerhusområde, hvor man kan nyde stilheden.

I Fredericia forbinder man ofte en strand med Østerstrand, men rundt omkring er der flere alternativer, selvom en bynær strand har en fordel med den populære Urbania Beach Bar, hvor man kan forsyne sig med både mad og drikke i alle mulige afskygninger.

Er man til et mere stille og roligt område, er der alternativer som Erritsøhus Strand, der igen er badevenligt, efter for nogen tid siden at være en strand, hvor Fredericia Kommune frarådede badning. I den modsatte retning af Erritsøhus Strand ligger Bøgeskov Strand. En tur ud igennem rundkørslerne og ud af Egeskovvej, og et højresving ned ad Bøgeskovvej, og så ned ad Nederhøllsvej, så er man ude i sommerhusområdet i Bøgeskov.

Helt nede for enden af vejen ligger Bøgeskov Strand. Ikke gemt væk for sommerhusene på første og anden række, men længere omme i sommerhusområdet, ned ad den snoede vej, kan man ikke se stranden. Denne perle, hvor man kan kan se hen mod blandt andet naturskønne Trelde og ud mod Vejlefjord, kan man nyde en sommerdag ved stranden som i en stille oase, for der ofte ikke er så mange mennesker, som det er tilfældet på eksempelvis Østerstrand.