Fredericia har siden midten af 1860’erne været en jernbaneby med en stærk tilknytning til DSB. Efterhånden som det danske jernbanenet blev udbygget, blev Fredericia en helt central bastion i midten af Danmark. I 1930’erne ønskede DSB at skabe en mindelund for de ansatte ved DSB, som omkom, mens de var i tjeneste, og det var helt naturligt for DSB at vælge Fredericia som stedet, hvor denne mindelund skulle placeres.


DSB havde god grund til at mindes sit personale i 1930’erne. Det var ikke et ufarligt job, at være ansat ved de danske statsbaner på dette tidspunkt. I de første fire årtier af 1900-tallet var de omkring 10 ansatte, der døde i tjenesten om året. Det var et farligt arbejde, hvor der var risiko for mange ulykker med de store maskiner. Nu skulle disse tab mindes, og derfor gik staten sammen med Dansk Jernbaneforbund, Dansk Lokomotivmandsforening, Jernbaneforeningen og Værksteds- og Remisearbejdernes Fællesorganisation. Der blev samlet midler ind til at opbygge en mindelund med mindesten og navne over alle de forulykkede DSB-ansatte.

Statsminister Th. Stauning ved indvielsen af DSBs Mindelund. Foto: Lokalhistorisk Arkiv


Søndag den 29. oktober 1939 stod Mindelunden færdig, og den kunne indvies i Fredericia på Holstens Bastion med en stor højtidelighed. Til stede var Fredericia Byråd med borgmester Frantz Hansen i spidsen, trafikminister Axel Sørensen, DSBs generaldirektør Peter Knutzen, repræsentanter for de forskellige organisationer samt statsminister Thorvald Stauning og ca. 400 tilhører. De kunne høre en række taler, hvor der var forskellige vinkler på det farlige arbejde. Eksempelvis fremhævede landstingsmanden Charles Petersen en anerkendelse af det farlige arbejde, men at svære ofre måtte bringes. ”Alligevel maa nogle bringe svære Ofre under Udførelsen af deres Pligt og ansvarsfulde Gerning i Kampen for Tilværelsen … Flere af Stenene bærer Navne paa Mænd, der satte Livet til for at redde andre Mennesker for Farer. Disse Arbejdets Helte skal mindes og æres til sene Tider.”


Bag disse ord lå en accepteret risiko. Det var et farligt virke at arbejde med tog og jernbane. Ved indvielsen af Mindelunden blev der medtaget 385 navne på afdøde medarbejdere, men i de kommende år blev der medtaget flere navne. Det var ikke mindst gældende under Besættelsestiden, hvor der skete flere ulykker og angreb på jernbanelinjerne. Herudover var der flere ansatte ved DSB, der efterhånden blev engageret i modstandskampen mod besættelsesmagten. Flere af disse døde eller blev henrettet for deres modstand. Derfor blev der efter Befrielsen opsat et helt særligt afsnit i Mindelunden for modstandskæmperne.
Flere af navnene i Mindelunden tilhører fredericianere, og de viser godt, hvor farligt arbejdet kunne være. I 1942 skete der en tragisk ulykke på Fredericia Banegård ved rangerbanen for godstog. Den 45-årige pladsoverportør S.K. Johansen omkom i en ulykke. Da han skulle koble en vogn til et lokomotiv, kom han i klemme mellem bufferne på vognene og fik knust sin brystkasse. Det var en tragisk ulykke, som var et godt eksempel på, hvor farlig en arbejdsplads det var ved jernbaneterrænet. Ulykken fik selvfølgelig omtale i Fredericias tre aviser; Fredericia Dagblad, Fredericia Avis og Fredericia Social-Demokrat. De var alle enige om, at der var tale om en ulykke, men de havde temmelig forskelligt syn på ulykken. Fredericia Avis var byens konservative avis. Her konstaterede man ”Kun faa arbejder under saa farlige Forhold som de fredericianske Jernbanemænd, der Nat efter Nat maa tage en haard Tørn for at klare den store Trafik gennem Banegaarden og Rangerbanegaarden. Det kan ikke undgaas, at der af og til indtræffer Ulykker.” Den indstilling var arbejderavisen Fredericia Social-Demokrat ikke helt enig i. Her ønskede man i stedet at forebygge denne slags ulykker ved at forbedre arbejdsmiljøet for jernbanearbejderne.

Afsnittet for modstandskæmperne i DSBs Mindelund. Foto: Lokalhistorisk Arkiv


Dette var blot et enkelt eksempel på, at historien er til stede i Fredericia, og bag alle disse forskellige spor efter historien gemmer der sig menneskelige skæbner. DSBs Mindelund står stadig på sin plads på Holstens Bastion. Der kommer heldigvis ikke nær så mange nye navne til som tidligere, men vigtigt er det fortsat at huske på denne del af Danmarks historie, hvor industrialiseringen skyllede ind over landet, og hvor DSB var med til at koble Danmark sammen på tværs af landet. Både jernbanehistorien og industrihistorien er uløseligt forbundet med Fredericias historie fra midten af 1800-tallet og frem til vores tid.