Det »glemte« valgtema og »De indre dæmoner«

Denne samfundsanalyse blev offentliggjort i de sidste dage før Folketingsvalget den 24. marts 2026 og er her optrykt uændret som baggrund for trilogien om valgaftenen.

I slutningen af i den danske valgkamp anno 2026, som af mange betegnes som hektisk, kaotisk og uoverskuelig, og hvor mange endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds, hverken på parti eller kandidat, er det på høje tid til, ikke at dvæle ved spørgsmålet om hvorfor, men om hvordan vi, som ganske almindelige borgere i Danmark, alligevel kan få et bedre klarsyn på, hvad og hvem vi med fordel kan stemme på den 24. marts 2026.

Det »glemte« valgtema

I mine seneste samfundsanalyser har jeg forsøgt at komme tættere på, hvordan vi som borgere kan styrke vores egen beslutningskraft til at træffe valget, »hvor krydset skal sættes« d. 24. En beslutningskraft ud fra den enkelte borgerens egne overbevisninger, overvejelser og forestilling om et meningsfuldt liv. Ikke om de mange enkelte og usammenhængende valgtilbud, som partierne lægger frem dagligt med det ene overbud efter det andet (Ask Rostrup nævnte på Tv2 forleden, at vi nu var oppe på 86 forslag).

Nej, det drejer sig om et valgtema om sammenhængende fremadrettet vision, en mere konkret retning og strategi for den kommende valgperiode i op til 4 år.

Det handler om, hvordan kan vi dreje valgdebatten henimod besvarelse af spørgsmålene: »Hvad er egentligt meningen med livet i det danske kongeriges demokrati i dag og i fremtiden?«, og det begynder med at afklare spørgsmålet om, »Hvordan forstår vi egentlig begrebet demokrati i en dansk kontekst?«

»De indre dæmoner«

Under overfladen i fortællingen om det danske demokrati ligger strømninger af, hvad jeg vil kalde for »det danske demokratis indre dæmoner«. Vi kunne også kalde dem for »det danske demokratis indre fjender« i modsætning til »vores ydre fjender«, som vi ofte hellere vil tale om, men ikke »de indre fjender«, »De indre dæmoner«.

Ved »det danske demokratis indre dæmoner« forstår jeg de underliggende forhold, som hæmmer os, holder os fastlåst og holder os væk fra at videreudvikle vores demokratiske samfund ud fra vores ønsker om at skabe meningsfulde liv.

De »indre dæmoner« er vokset frem og har udviklet sig over mange årtier. De kommer til udtryk i forskellige former for styringsmekanismer, politikker og strategier, der lag på lag og i stadig stigende grad hæmmer, tilsidesætter og dermed nedbryder de oprindelige idéer og tanker om udviklingen af den bedst mulige demokratiske styreform.

Hvilke dæmoner skal vi tage fat på?

Nogle af de indre dæmoner, som jeg umiddelbart tænker, at vi bør tage fat på, handler om:

Den stigende meningsløshed i samfundet. Magtens og magtfuldkommenhedens sande ansigter. Uærlighedens og illoyalitetens snærende bånd. Utroværdighedens og mistillidens ødelæggende karakter. Forestillingen om »vi/jeg alene vide«, kun én model af verden. Lov- og bureaukrati-epidemiens utæmmelighed.

Det handler grundlæggende om at få styr på vores fælles værdier og overbevisninger om verden omkring os, så de indre dæmoner stille og roligt visner bort i takt med, at vi italesætter, definerer og styrker vores fælles værdier og overbevisninger, og handler ud fra dem.

Behovet for en ny grundlæggende demokratidebat

Jeg er overbevist om, at muligheden for at opløse og/eller i det mindste tæmme »de indre dæmoner« ligger i at få italesat og få igangsat en ny grundlæggende debat om udviklingen af vores demokrati.

En revitalisering af den demokratiske samtale, hvor vi begynder med at redefinere, hvad vi forstår ved begrebet demokrati i dag. Dernæst en demokratisk samtale om reformulering af vores fælles værdisæt og overbevisninger. Først derefter og med det grundlag kan den demokratiske samtale gå videre med form og indhold af fremtidens demokratiske styreform og indhold.

Det er ikke noget, vi kan klare på 4 ugers hektisk valgkamp.

Nej, det er noget, som vi må tage fat på i den kommende valgperiode.