Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi hviler på værdier og har fem konkrete kerneområder. Strategien skal være retningsgivende for Danmarks plads i verden. På et pressemøde, som afholdes netop nu, har statsminister Mette Frederiksen fortalt, at Danmark står over den mest alvorlige sikkerhedstrussel i årtier.

Der er den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine, der er stærkt bekymrende, forklarede statsministeren. 

– Det er den mest alvorlige sikkerhedspoltiske trussel siden afslutningen på Den Kolde Krig, sagde hun. 

Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen præsenterede i dag den 31. januar regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Strategien er et kompas for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske arbejde udarbejdet for at gavne Danmarks interesser og stå vagt om vores fælles værdier.

– At kæmpe for frihed har en pris. Men intet i sammenligning med at lade være. Danmark skal stille op i verden sammen med vores allierede og partnere. For det er der, hvor det er sværest, at vores indsats betyder mest. Det gælder vores sikkerhed og vores demokratiske værdier,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod og uddyber:

– Det betyder, at Danmark skal engagere sig ude i verden og gå forrest i kampen for netop de værdier. Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden. Kompleksiteten stiger. Men svaret på dét må aldrig blive, at Danmark bliver handlingslammet. Med den nye strategi sætter vi en tyk streg under, at man kan regne med os – også når det er svært,” siger Jeppe Kofod.

I den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi har regeringen udvalgt fem kerneområder, der bliver drivende for arbejdet:

Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og det økonomiske diplomati.

– Strategiens prioriteter afspejler, at udenrigspolitik og indenrigspolitik i dag hænger uløseligt sammen. De forandringer, vi kæmper for i Danmark, kræver også, at vi kæmper for danske interesser og værdier i verden. Forsvaret for danskernes tryghed, velfærd og ikke mindst klimakampen stopper ikke ved landets grænser. Det kræver globalt engagement, stærkt transatlantisk og europæisk samarbejde, siger Jeppe Kofod.

I arbejdet med strategien har regeringen derfor også ønsket at give udenrigstjenesten øget slagkraft inden for de områder, der er blevet prioriteret. Det er sket i forbindelse med indgåelse af finansloven for 2022.

Det betyder konkret styrkelse af Danmarks arbejde i EU, NATO, FN, Arktis, Afrika samt på eksportindsatsen. I alt vil 21 ambassader og generalkonsulater blive styrket og omlægningen vil påvirke i alt 28 repræsentationer ude i verden og 11 kontorer i Udenrigsministeriets hovedsæde i København. Samtidig er det et opgør med grønthøsterbesparelserne på Udenrigsministeriets økonomi.

– Vi skal bruge kræfterne rigtigt – vi skal bruge dem målrettet. Vi sætter en stopper for grønthøsterbesparelserne og indfrier det løfte, Socialdemokratiet gik til valg på i vores 2025-plan. Det betyder blandt andet, at annulleringen af Udenrigsministeriets omprioriteringsbidrag videreføres i 2022 og 2023, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Læs hele den udenrigspolitiske strategi her

Læs faktaark om omlægningen af udenrigstjenesten her