En ny særlov skal hjælpe ukrainske flygtninge til at få hurtig adgang til arbejdsmarkedet, sociale ydelser og uddannelse, når de kommer til Danmark. Loven sikrer fra 17. marts opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler. Det var et bredt flertal i Folketinget, der vedtog ukrainerloven, hvis formål er hurtigst muligt at normalisere ukrainernes hverdag og gøre dem til en del af det danske samfund. Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod. Matthias Runge Madsen fortæller om debatten i Folketingssalen.