Forskere fra Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv bygger historiske livsforløb for alle danskere fra 1787 til 1901. Med 64 millioner digitaliserede personregistreringer fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller kan alle interesserede nu søge i Link-Lives data og gå på jagt i deres egen og Danmarks historie.

Forskningsprojektet Link-Lives arbejder på den største kortlægning af et lands historiske befolkning nogensinde. Nu åbner Link-Lives for deres data og foreløbige resultater, så alle historieinteresserede kan kigge århundreder tilbage i tiden. Projektet vil bane vejen for bedre brug af danske arkivdata. På sigt vil det fx betyde, at der kan forskes i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af mange generationer.

– Link-Lives bygger livsforløbene for at kunne forske på helt nye måder i livet i 1800-tallets Danmark, fortæller professor i historie Anne Løkke, Københavns Universitet, der leder projektet sammen med Barbara Revuelta-Eugercios fra Rigsarkivet.

– Livsforløb for hele befolkningen giver mulighed for at zoome ind på befolkningsgrupper, vi næsten ikke ved noget om – fx kokkepiger, ammer og kvinder i traditionelle mandejob. Vi kommer til at kunne besvare spørgsmål om, hvordan det senere i livet gik fattige børn, som flyttede hjemmefra, før de fyldte 10 år sammenlignet med børn af forældre, der havde råd til at beholde børnene hjemme til konfirmationen. Døde smede tidligere end tømrere, præster og værtshusholdere, og var nogle dødsårsager hyppigere i nogle erhverv end i andre? Og hvordan har sundhed, velstand og dødsårsager udviklet sig over mange generationer?

Find dine tipoldeforældre og deres husstand
Søgesiden Link-Lives kan bruges af alle og er gratis. Med få klik kan skoleelever, studerende, lokalhistorikere og andre fremover gå på opdagelse blandt 1800-tallets danskere, lede efter folk i bestemte erhverv eller klikke rundt i folketællingerne og se, hvor mange hjemmeboende børn folk fx havde dengang.

Slægtsforskere kan bruge søgesiden som hjælp til detektivarbejdet med at finde deres 1800-tals slægtninge. De kan søge både i de 64 millioner digitaliserede personregistreringer fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller og i de forslag til dele af livsforløb, som Link-Lives indtil nu har lavet. Foreløbig er der kun forslag til livsforløb for en brøkdel af befolkningen, men efterhånden som Link-Lives forskerne udvikler og forbedrer projektets metoder, vil de bygge flere personregistreringer ind i livsforløbene, som dermed vil vokse i antal, detaljer og kvalitet.

Sådan bygges livsforløb
Livsforløbene er forslag til, hvilke personregistreringer i folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller der omhandler samme historiske person. Link-Lives teamet programmerer algoritmer, så computere kan linke personregistreringer sammen, hvis det er sandsynligt, at der er tale om samme person. De livsforløb, der er på Link-Lives søgesiden nu, er såkaldte regelbaserede links, hvor navn, alder og fødested skal være næsten ens efter bestemte regler, for at computeren laver et link.

Seniorforsker ved Rigsarkivet, Barbara Revuelta-Eugercios, er ekspert i historisk demografi og håndtering af store historiske datasæt. Hun leder det tværfaglige team af historikere og IT-eksperter, der arbejder tæt sammen om at udvikle metoderne til at crunche de enorme datamængder. Og hun er ikke i tvivl om projektets store potentiale:

– Den regelbaserede linkning er kun begyndelsen, men de foreløbige resultater er gode nok til, at vi nu inviterer offentligheden til at kigge med i vores resultater, efterhånden som de udvikler sig. Vi er langt fra færdige, og der vil ske meget i de kommende år, men der er nok data til at interesserede kan gå på jagt i historien allerede nu med lanceringen af Link-Lives. Lige nu arbejder Link-Lives teamet med de allernyeste machine learning-teknologier for at gøre computerne ligeså dygtige til at lave links som historikere og slægtsforskere er. Hvert halve år vil vi udrulle vores nyeste version af livsforløbene, som vil blive bedre og mere fuldstændige for hver gang. Skridt for skridt vil Link-Lives sætte historiske befolkningsdata i spil i et omfang, vi aldrig har set før.

Unikt dansk kildemateriale er vækket til live med hjælp fra frivillige
Der ligger mange års arbejde til grund for lanceringen af Link-Lives. De enorme datamængder, som Link-Lives trækker på, kunne ikke være blevet til uden det mangeårige samarbejde mellem arkiver, frivillige og forskere. Rygraden i projektet er de håndskrevne og informationsmættede danske folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller, som hundredvis af frivillige har tastet ind på computer i samarbejde med arkiverne. Det er de oplysninger, der udgør rygraden i Link-Lives.

Mads Neuhard, der er leder i Københavns Stadsarkiv, fortæller:


– Link-Lives bygger på borgeres engagement i kulturarven. Derfor er det også helt i denne ånd, at vi nu stiller forskernes bearbejdede data til rådighed for offentligheden, så arkivernes kilder kan blive til glæde for endnu flere. Og som endnu en sløjfe på samarbejdet inviterer vi samtidig brugerne af søgefunktionen til at give feedback på livsforløbene, således at metoderne til at bygge dem løbende kan forbedres. At forskere og borgere samarbejder om at løse store udfordringer – det er den måde, smarte samfund indretter sig på.