Mellem mandag og tirsdag er tre biler i Fynsgade, Fredericia, blevet udsat for hærværk. En gerningsmand har kastet cykler op på kølerhjelmen.

– Det er sket mellem mandag klokken 20.00 og tirsdag klokken 07.00. Da anmelder kommer ud, ser man, at der er kastet cykler på kølerhjelmen af bilen. Lidt længere oppe ad Fynsgade gentager hærværksmønstret sig. Vi har ikke nogen spor i sagen lige nu, men undersøger hændelsen nærmere. I alt er tre biler blevet ridset som følge af hærværk, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Nikolaj Rasmussen.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.