Det er 32 år siden, at Bente Ankersen første gang var byrådskandidat. Hun blev ikke valgt første gang, men 28 år kan hun skrive på cv’et, som byrådsmedlem. Et arbejde, der forpligter, men også giver igen.

Skole, idræt og samfund har altid interesseret Bente Ankersen, og selvom hun fra barndomshjemmet var opflasket socialdemokrat, havde hun ikke tænkt over, at hun

skulle i byrådet, da hun for 32 år siden blev opfordret til at stille op.

– Jeg var på daværende tidspunkt formand i partiet, ligesom jeg var aktiv i skolepolitikken, hvor jeg var skolebestyrelsesformand. Skolebestyrelser sad jeg i med alle tre børn. Jeg havde travlt med mine hverv i idrættens verden, skolevæsnet og det organisatoriske politiske arbejde, men det betød ikke, at jeg skulle sidde i byrådet, men da jeg blev spurgt, takkede jeg ja.

– At blive valgt er hårdt, men også spændende. Det gælder om at kende nogen, der kender nogen, der enige med en. Hver en kandidat, der stiller op, bliver måske ikke valgt, men hver eneste stemme tæller i den samlede bøtte for partiet. Det har været udgangspunktet for mig ved alle valg. Jeg ville bidrage. Det har nok ikke ligget i kortene, at jeg skulle stille op igen denne gang, men min tid er ikke forbi endnu. Jeg er stolt og glad over at være med, tilføjer Ankersen.

Det er 28 år siden, at hun blev valgt første gang, og den oplevelse husker hun tydeligt.

– Det var rigtig stort. Jeg var utrolig ydmyg som nu og dengang. Det var også dejligt, at andre mente, jeg kunne klare den opgave. Jeg tror ikke helt, man er klar over, hvad der ligger i opgaven, når man stiller op. Jeg havde prøvet meget politik i det frivillige arbejde, men også i mine arbejdsfunktioner, men jo ikke siddet i byrådet. Jeg var eksempelvis sekretær i SIF (De sammenvirkende idrætsforeninger red.) i mange år, derfra havde jeg en stor base og viden om idrætten, og det kunne jeg bruge, da jeg fik en række opgaver i byrådet inden for området, men det var og er hårdt arbejde, fortæller hun.

I dag er verden blevet digital – og meget læses på en computer, tablet eller mobil, men sådan har det ikke altid været – og der var meget at læse og færre folk til at hjælpe.

– Jeg husker tydeligt, at vi sad på rådhuset og læste dagsordner. De lå i stakkevis i gule omslag, hver sag for sig, nogle var tykke. En sag kunne godt være nogle centimeter dagsorden – der var mere sagsbehandling dengang, faktisk ren sagsbehandling. Dertil kommer, at man læste om alle udvalg, kendte alle sager, men blandede sig ikke i de udvalg, man ikke sad i. Det gav os en stærk viden, fortæller Bente Ankersen.

– I dag kan jeg også more mig, når man taler om stærke formænd. Dem havde vi også dengang, mange endda, uddyber hun om udvalgsarbejdet.

Det kræver også noget af familien at være aktiv i politik, og for Bente Ankersen havde hun et godt bagland, hvor hendes ægtemand, Bjarne også var meget samfundsaktiv.

– Vi havde meget at lave begge to, men vi fik det organiseret. Jeg havde mange gymnastikhold, vi havde tre børn og Bjarne havde også tillidsposter. Det gav en fælles forståelse for vores interesser, men jeg erkender, at vores børn måske ikke altid synes, at det var så morsomt. I dag vil de dog nok sige, at det er bedre at have en mor, der har gang i noget, hun er vild med end at være en småsur mor, der ikke udlever sine interesser, lyder det fra det erfarne byrådsmedlem.

Gennem alle årerne husker hun i særdeles arbejdet med Fredericia som fremtidens skole, hvor lærersystemet i byen blev ændret markant.

– Det var spændende – lærerne skulle arbejde i teams i stedet for, og ikke den traditionelle enkeltlærerundervisning. Det blev i stedet teams. Det var nyt, og noget vi lavede i samarbejde med det der dengang hed, Lærerhøjskolen. Det var ikke bare lyserøde skyer, det var en ny verden og det krævede et stort stykke arbejde, men det var spændende, husker hun blandt andet, men der er sket meget i de år slår hun fast.  

Hvorfor skal man engagere sig i politik?

– For det første er man med til at tage beslutninger i det samfund, man lever i. Man får ikke altid sin vilje, men kompromiser rykker også byer. Man får en masse viden og indsigt, man aldrig ville få ellers. Det er ret inspirerende. Man møder mennesker på mange fronter og niveauer med forskellige ideer. Man bliver inspireret – og det kan jeg stadig blive.

Skriv en kommentar