Quick-Step Alpha Vinyl oplyser, at danske Kasper Asgreen ikke stiller til start på dagens Tour de France-etape.

Der har i flere dage været indikationer på, at Asgreen ikke gennemfører dette års Tour de France, og nu er det endegyldigt.

Quick-Step oplyser, at danskeren ikke stiller til start på dagens etape, da smerterne i hans knæ er for store. Tidligere har Asgreen udtalt, at han under Tour de France har mistet muskelmasse som følge af det.