Et kælderrum på Calvinsvej har haft ubudne gæster.

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen oplyser, at indbruddet er sket på Calvinsvej i Fredericia mellem søndag klokken 22:00 og mandag klokken 04:00.

– Anmelderen har oplyst, at han hørte larm fra kælderen i tidsrummet. Kælderdøren stod åben, og der er flyttet rundt på ting. Der er stjålet en Makita-kompressor fra stedet, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.