Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i en årrække lagt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule demonstrationer, når det officielle Kina besøgte Danmark. I første omgang var det dog kun to ledere fra Københavns Politi, der blev rejst tiltale af, men nu retter Tibetkommission II en skarp kritik og skriver, at der mere eller mindre var tale om fast praksis.

– Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er fundamentale rettigheder og værdier i vores danske demokrati. Myndighedernes vigtigste opgave er at værne om borgernes rettigheder. Derfor er det selvfølgelig helt uacceptabelt, at ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er blevet trådt under fode i forbindelse med officielle kinesiske besøg i årene fra 1995 til 2013, siger justitsminister Nick Hækkerup og fortsætter:

Siden Tibetkommissionens første beretning fra 2017 er der på Justitsministeriets område taget en række initiativer med henblik på at sikre, at noget tilsvarende ikke kan gentage sig, og det har kommissionen også noteret sig. Men jeg forventer selvfølgelig, at ministerier og myndigheder løbende har fokus på at sikre borgernes fundamentale demokratiske rettigheder.

Minister tager kritik alvorlig

– I Danmark har vi en grundlovssikret ret til ytrings- og forsamlingsfrihed, og det står regeringen fuldstændig fast på. Retten til at demonstrere fredeligt og ytre sig frit er helt afgørende værdier i et demokratisk retssamfund, og de rettigheder gælder selvsagt også i forbindelse med udenlandske officielle besøg. Det hverken kan eller må der være den mindste tvivl om, og det skal også være i den ånd, Udenrigsministeriet planlægger og afvikler udenlandske officielle besøg. Det har jeg tillid til, at Udenrigsministeriets medarbejdere også vil kommunikere klart til alle relevante samarbejdspartnere i forbindelse med afvikling af besøgene, siger udenrigsminister Jeppe Kofod og tilføjer:

– Den kritik, som rejses af Udenrigsministeriets og andre myndigheders håndtering af besøg, der blev afviklet for år tilbage, tager jeg alvorligt. Det er en kritik, ministeriet tager til efterretning og vil handle på, ligesom der de senere år løbende er taget en række initiativer i Udenrigsministeriet for generelt at styrke fokus på de retlige rammer for organisationens arbejde.”

Kommissionens beretning er blevet sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg. Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at kommissionens beretning nu skal behandles af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Udvalget afgiver en beretning over kommissionsberetningen.

Som opfølgning på Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017 og det efterfølgende forløb er der i Justitsministeriets departement og i anklagemyndigheden, politiet og PET taget en række opfølgende initiativer med henblik på at drage lære af beretningen.

Tiltagene omfatter bl.a. en undersøgelse af politiets, anklagemyndighedens og PET’s håndtering af data og udarbejdelse af retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af slettede e-mails mv., der også indeholder et afsnit med anbefalinger til sikring af materiale, når der er truffet beslutning om at nedsætte en undersøgelses- eller granskningskommission.

Der er endvidere taget initiativer til at styrke kvalitets- og legalitetskontrollen med det operative planlægningsarbejde i politiet, ligesom PET bl.a. har indført nye procedurer for visitation og godkendelse af sikkerhedsvurderinger samt styrket det ledelsesmæssige niveau. Endelig er der gennemført en række initiativer med fokus på organisationskultur og værdier og udbredelse af principperne om god adfærd i det offentlige og Kodex VII, der indeholder syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen.

Udenrigsministeriet har som opfølgning på nedsættelsen af den første Tibetkommission i 2015 og kommissionens beretning i december 2017 haft øget fokus på at sikre god embedsmandsadfærd i ministeriet. Der er bl.a. etableret en specifik forvaltningsretlig enhed i Udenrigsministeriet, ligesom Kodex VII og principperne om god forvaltningsskik er udbredt som fælles ramme for organisationens arbejde. Der er i den forbindelse gennemført obligatorisk efteruddannelse for alle ansatte i Udenrigsministeriet og iværksat kampagner med henblik på at øge bevidstheden om og kendskabet til embedsværkets syv centrale pligter. Endelig indgår nu i ministeriets årlige lederevalueringer en vurdering af lederens evner til at overholde god forvaltningsskik og efterleve retlige forpligtelser.

I forhold til sikring af materiale har Udenrigsministeriet gennemført en række tiltag, herunder øget kapacitet til opbevaring af mails og andet materiale. I forbindelse med gennedsættelsen af Tibetkommissionen besluttede Udenrigsministeriet i juni 2018 at ændre sine sletteregler for at sikre materiale til brug for den kommende kommissionsundersøgelse. Dette er siden fulgt op af en række tiltag, herunder øget kapacitet til opbevaring af mails og andet materiale. Tiltag der indgår i Udenrigsministeriets bestræbelser på at efterleve Justitsministeriets retningslinjer for opbevaring af slettede e-mails og andet materiale.

Udenrigsministeriet vil på baggrund af beretningen fra Tibetkommission II genbesøge arbejdsgange for at sikre den nødvendige opfølgning og læring af hele forløbet. Kommissionen anfører, at allerede fordi en del af de implicerede personer er fratrådt tjenesten, fordi et muligt strafansvar må anses for forældet, og fordi det henset til den tid, der er forløbet, må antages, at et disciplinæransvar ikke vil blive gjort gældende, må kommissionen afstå fra at vurdere, om der ville være fornødent grundlag for at søge et disciplinært ansvar gjort gældende over for enkeltpersoner. Kommissionen har imidlertid i visse tilfælde fundet det nødvendigt – i det omfang, materiale og forklaringer, som ikke forelå for Tibetkommission I, har begrundet det – uanset den forløbne tid at foretage vurdering af, om der har været grundlag for at rejse kritik af ikke fratrådte embedsmænd, idet kommissionen overlader det til vedkommende ansættelsesmyndighed at vurdere betydningen af den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået.

På den baggrund vil de respektive ansættelsesmyndigheder nu tage stilling til, herunder navnlig i lyset af den tid, der er gået, siden forholdene fandt sted, om kommissionens beretning måtte give anledning til yderligere.

Baggrund

Tibetkommission I

Den daværende regering besluttede den 2. oktober 2015 at nedsætte Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. (Tibetkommissionen). Kommissionen fik til opgave at undersøge og redegøre for dels begivenhedsforløbet, som knytter sig til politiets handlinger over for personer under det kinesiske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i København i 2013 og 2014, dels det efterfølgende forløb i forbindelse med besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om politiets handlinger ved de pågældende besøg.

Kommissionen afgav beretning den 18. december 2017 og konkluderede bl.a., at der under to officielle kinesiske besøg i 2012 og 2013 blev givet klart ulovlige ordrer, som i en række tilfælde medførte, at Københavns Politi greb ind over for demonstranter i strid med beskyttelsen af bl.a. forsamlings- og ytringsfriheden.

Kommissionen konkluderede desuden, at der blev givet urigtige, vildledende eller ufyldestgørende oplysninger ved besvarelsen af en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om besøgene.

Kommissionen fandt grundlag for at søge et disciplinært ansvar gjort gældende over for to ansatte i Københavns Politi.

Tibetkommission II

Tibetkommissionen blev den 4. juli 2018 gennedsat på baggrund af bl.a. nye oplysninger om en taktisk befaling fra Københavns Politi i forbindelse med et officielt kinesisk besøg i 2011 og oplysninger om muligt relevante e-mails, som ikke var blevet identificeret i forbindelse med udleveringen af materiale til brug for kommissionens første undersøgelse.

Kommissionen fik til opgave at gennemføre en supplerende undersøgelse af de forhold, der blev undersøgt af den oprindelige Tibetkommission, med henblik på at redegøre for og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere konklusionerne. Endvidere fik kommissionen til opgave at undersøge og redegøre for politiets håndtering af demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark siden 1995 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse, og om andre statslige myndigheder har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af instruktioner mv. om politiets opgavevaretagelse.

Kommissionen har bl.a. konkluderet følgende:

For så vidt angår Udenrigsministeriet finder kommissionen bl.a., at ministeriets håndtering af kinesiske besøg i Danmark generelt har været præget af en forvaltningskultur, hvor hensynet til at undgå at støde de kinesiske gæster blev sat over grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at denne forvaltningskultur var kendt også på ledelsesniveau i Udenrigsministeriet.

Kommissionen finder det kritisabelt, at Udenrigsministeriet ikke ved videregivelsen af de kinesiske ønsker til PET og Københavns Politi præciserede, at grundloven mv. skulle overholdes. Kommissionen finder det særdeles kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved konkrete besøg aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi.

For så vidt angår PET finder kommissionen det kritisabelt, at PET kom med henstillinger vedrørende Københavns Politis ageren ved gentagne viderebringelser af de kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer mv. uden at præcisere, at grundloven mv. skulle overholdes.

For så vidt angår Københavns Politi finder Kommissionen, at der i Københavns Politi blev givet instruktioner og foretaget handlinger i 2002, 2004, 2012 og 2013, der var klart ulovlige. Kommissionen anfører, at dette skal ses i lyset af det pres, som Udenrigsministeriet og PET lagde på politiet ved videregivelsen af de kinesiske ønsker om at søge at forhindre anti-kinesiske demonstrationer mv., men at det ikke ændrer ved, at Københavns Politis handlinger var klart ulovlige, og at det ikke fritager for ansvar.

Kommissionen finder endvidere, at der blandt de ledende politimedarbejdere i Københavns Politi var en viden om den udbredte forståelse hos politipersonalet af, at man skulle søge at undgå anti-kinesiske demonstrationer mv.

Kommissionen finder, at der ikke i undersøgelsesperioden i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder er sket krænkelse af forsamlings- og ytringsfriheden i forbindelse med officielle besøg fra Folkerepublikken Kina, og at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke har været involveret i Københavns Politis grundlovsstridige handlinger, herunder ved opfordringer, henstillinger, instruktioner mv. og har ikke haft anledning til at agere i forhold hertil.

Endelig er det kommissionens vurdering, at der ikke er grundlag for at ændre konklusionen i Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017, hvorefter der ikke var grundlag for at antage, at ministre eller ansatte på noget niveau i Statsministeriet, Justitsministeriet, Hofmarskallatet eller den øverste ledelse i Rigspolitiet havde kendskab til de konkrete ordrer i Københavns Politi eller i øvrigt over for Københavns Politi har fremsat opfordringer, henstillinger, instruktioner eller lignende til at gribe ind på en måde, som var ulovlig.

Kommissionen anfører, at der over for en medarbejder i Udenrigsministeriet, en medarbejder i PET og en medarbejder i Københavns Politi ville have været grundlag for at udtale kritik, hvis forholdene havde været oplyst forud for, at Tibetkommissionen afgav sin beretning af 18. december 2017.

Kommissionen har haft følgende sammensætning:

Landsdommer ved Østre Landsret Tuk Bagger (formand)
Advokat, ph.d. Ole Spiermann
Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen
Som udspørger har været udpeget advokat Jakob Lund Poulsen.